Annonce
Indland

Rejsearrangører forventer regional rejsevejledning i Spanien

De Kanariske Øer, som er en del af Spanien, vil dække turisters udgifter, hvis de bliver smittet med coronavirus under deres besøg. Her er et foto fra stranden Postiquet i Alicante i Spanien i juli. (Arkivfoto). Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Spanien har overskredet smittegrænse, men arrangører tror, at danskere fortsat kan komme til dele af Spanien.

Spanien er langt forbi den smittegrænse, som Udenrigsministeriet har fastlagt for, hvornår man fraråder ikke-nødvendige rejser til udlandet.

Spanien kan således muligvis blive lukket land for danskerne, når Udenrigsministeriet torsdag opdaterer rejsevejledningen.

Men enkelte områder i Spanien overskrider isoleret set ikke grænsen.

Det er eksempelvis de yndede turistmål Mallorca og De Kanariske Øer.

Den danske rejsebranche, der igen kan blive hårdt ramt, hvis Spanien lukkes, er derfor overbevist om, at Udenrigsministeriet finder en løsning.

Det fortæller Henrik Specht, der er direktør for Rejsearrangører i Danmark (RID).

- Vi regner med, at Udenrigsministeriet vil ændre den hidtidige landsspecifikke rejsevejledning til en regionsvis opdeling for Spanien. Vi forventer det, fordi sådan bør det være.

- Fra myndighedernes side er man meget optaget af objektive kriterier for, hvornår man åbner og lukker, og det kan vi kun støtte. Så når man kombinerer rejsevejledningen med de regionale regioner, så synes vi, det bør blive sådan, siger han.

For at rejsevejledningen kan blive skærpet i landet, skal der være 30 smittede per 100.000 indbyggere på en uge, og Spanien har lige nu 39 smittede per 100.000 indbyggere.

De to brancheforeninger Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) har påpeget problematikken over for Udenrigsministeriet.

Bliver hele Spanien lukket for danske turister, vil det være endnu et hårdt slag for den danske rejsebranche. Danskerne havde lige fået rejselysten tilbage, fortæller Henrik Specht.

- Vi har en rejsebranche, der i forvejen er i knæ. Højsæsonen røg. Og hvis man fraråder rejser til Spanien efter at have åbnet, og efter at rejselysten er kommet tilbage, vil det have alvorlige konsekvenser for rejsebranchen, siger han.

Danske rejsende, der i øjeblikket befinder sig i Spanien, bliver ikke påvirket, hvis de danske myndigheder vælger at fraråde ikke-nødvendige rejser til Spanien. De kan fortsætte rejsen.

Danskere, der har bestilt en rejse, og snart skal til Spanien, får annulleret deres rejse.

- Det vil være ærgerligt, hvis vi endnu engang må aflyse rejser. Ikke mindst, når det sker til rejsemål, hvor smittetallet er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, siger Henrik Specht.

Rejsevejledningerne er kun anbefalinger. Det er dermed ikke ulovligt, hvis man ikke følger dem.

Ud over antal smittede kigger de danske myndigheder også på testniveauet, og hvor stor en procentdel af de testede, som er positive. Maksimalt fem procent af de testede må testes positive.

Rejsevejledningerne bliver opdateret torsdag klokken 16.00.

  • De Kanariske Øer, som er en del af Spanien, vil dække turisters udgifter, hvis de bliver smittet med coronavirus under deres besøg. Her er et foto fra stranden Postiquet i Alicante i Spanien i juli. (Arkivfoto). Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster