Annonce
Indland

Rigtige toiletter skal holde Roskilde Festival i Roskilde

Gæsterne på årets Roskilde Festival er de første, der får glæde af, at det er blevet muligt at tilslutte vandskyllende toiletter på pladsen. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

I år er der kommet vandskyllende toiletter på Roskilde Festival. Det næste kan blive en permanent gangbro.

Det kan virke som en naturlov, at Roskilde Festival finder sted på Roskilde Dyrskueplads, der har lagt græs til begivenheden siden 1971.

Sådan er det dog ikke nødvendigvis, for arrangører får tit tilbudt andre lokationer til deres arrangementer.

Det er en af grundene til, at Roskilde Kommune har været med til at betale for rørlægningen, så der kan opføres vandskyllende toiletter på pladsen, hvor der frem til søndag afholdes Roskilde Festival.

- Vi ved jo, at mange arrangører tit bliver tilbudt andre steder at holde deres ting, siger borgmester Joy Mogensen (S).

- Derfor vil vi gerne sikre, at det her område bliver ved med at være det mest attraktive sted at afholde udendørsarrangementer på Sjælland.

Omkring 900 vandskyllende toiletter er offentligt tilgængelige på årets festival. Forsyningsselskabet Fors står sammen med kommunen og festivalen bag det nye spildevands- og vandforsyningssystem, hvortil der er lagt 30 kilometer rør.

Joy Mogensen peger på, at beslutningen om de nye toiletforhold også skyldes, at håndteringen af spildevandet bliver mere ansvarlig i forhold til naturen.

- Det her er det næste skridt i retning af en forsvarlig, miljømæssig afvikling af arrangementer på pladsen.

Næste skridt for Roskilde Dyrskueplads kan meget vel være en permanent gangbro over den jernbane, som splitter området i to. Når der afholdes festival, bygges der således årligt en midlertidig bro for at forbinde områderne øst og vest for jernbanen.

Det er dog en stor investering, og et tidspunkt er derfor svært at spå om, siger borgmesteren. Hun peger på, at det handler om at udvikle området, så både arrangører og borgerne i og omkring Roskilde får glæde af det.

- Det er en lang vej, vi er på, som skal omdanne området fra en grusgrav til et område, der er til gavn både for helårsbeboere og for dem, som gerne vil lave dyrskuer eller festivaler, siger Mogensen.

- Det handler om at få tilført området noget kunst, men også for eksempel en badestrand og nu ansvarlig spildevandshåndtering.

  • Rigtige toiletter på Roskilde Festival
    Gæsterne på årets Roskilde Festival er de første, der får glæde af, at det er blevet muligt at tilslutte vandskyllende toiletter på pladsen. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer