Særligt nordjyderne bruger omstridt håndværkerfradrag

Isolering af loftet eller nye vinduer. Nordjyder er langt flittigere til at bruge håndværkerfradraget, end beboere i området omkring København.

Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Nye tal fra Skatteministeriet viser, hvordan danskerne brugte håndværker- og servicefradraget - også kendt som Boligjobordningen - i 2015 og 2016.

Og her ses det tydeligt, at ordningen er bredt forankret i hele landet. Det fortæller Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.

- En ret jordnær forklaring er, at der er flere, der bor i ejerboliger - i parcelhus typisk - end der er for eksempel i hovedstaden, og blandt andet energirenoveringsprojekter kræver typisk, at man har sin egen bolig, siger han.

- Og der kan også godt være en lille tendens til, at sådan noget som gør-det-selv-arbejde og sort arbejde har været mere udbredt i et område som Nordjylland.

Ti procent af de skattepligtige nordjyder brugte fradraget i 2016, mens Syddanmark kommer lige efter med 9,5 procent. Begge ligger over landsgennemsnittet på 8,5 procent.

Samtidig var det Region Hovedstaden, der som tidligere havde færrest brugere.

De nye tal slår ifølge Bo Sandberg også fast, at danskere med alle slags indkomst har glæde af ordningen.

- Det er helt almindelige skolelærere, offentlige ansatte eller buschauffører, som bor i eget hus, der typisk bruger fradraget, siger han.

Også pensionister er hyppige brugere af fradraget, fortæller cheføkonomen.

79 procent af ordningens brugere sidste år har en indkomst på under 500.000 kroner om året, men 51 procent tjener under 350.000.

Til efteråret skal Folketinget diskutere, om Boligjobordningen skal forlænges. Der er dog lagt op til tovtrækning internt i regeringen, hvor Liberal Alliance er imod fradraget.

I stedet vil partiet bruge pengene på at sænke skatten, lød det tidligere på året.