Familien er i dag blevet et valgfællesskab.
Blot fordi man er i familie, er det ikke givet, at man føler ansvar for at tage sig af sin slægt. Hvor vi tidligere følte en forpligtelse over for den store udvidede familie inklusive gamle onkler og fjerne kusiner, er familien i dag blevet et valgfællesskab. Det mener blandt andre Jan Kampmann, der er professor ved Center for Familieforskning på RUC. Han siger til Kristeligt Dagblad:
-Vi vælger selv, hvem i familien vi vil drage omsorg for. I dag føler vi primært ansvar over for vores boenhed, altså de familiemedlemmer vi bor sammen med. Selvom vores gamle forældre bliver syge, er det heller ikke sådan, at vi beder dem flytte ind, men vi er deres advokat, så de kan komme på et ordentligt plejehjem. Vores meget veludbyggede offentlige omsorgssystem betyder, at ingen er forpligtet til at tage sig af nogen, så det, der er tilbage, er den frivillige omsorg baseret på følelser.
En undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad, bekræfter tendensen. 88 procent af de adspurgte svarer, at man har pligt til at tage sig af sin ægtefælle og sine børn, men hvad angår forældre, voksne søskende, nevøer, niecer, fætre og kusiner er det kun 37 procent, der føler sig forpligtet til det.
Hele samfundsindretningen i dag betyder, at det kan være svært at tage sig af den udvidede familie. Det påpeger overlæge og psykiater hos Center for Familieudvikling, Jørgen Due Madsen.
-Tilværelsen i dag er mere fragmenteret, end den var, da hele slægten boede i det samme lokalsamfund. Dengang blev der kulturelt lagt større vægt på fællesskabet, hvor der i dag er tryk på individualismen. Det betyder, at man i mange familier bor langt fra hinanden, måske oven i købet i forskellige lande. Vi er desuden det land i Europa, hvor de to voksne i kernefamilien arbejder mest, så det levner ikke megen tid til at tage sig af familien, og det betyder måske ikke så meget for nogle, men jeg tror faktisk også, at det for mange er en stor smerte, siger Jørgen Due Madsen.
-
Foto: Polfoto
