Fra første eller anden uge af februar burde Sundhedsstyrelsen have skiftet strategi og testet bredt.
Hvorfor tester Danmark ikke flere for coronavirus for at få styr på smitten frem for at lukke samfundet ned?
Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for diskussionen om de danske sundhedsmyndigheders strategi for bekæmpelsen af coronavirus.
På et pressemøde fredag erkender Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at de danske sundhedsmyndigheder i starten af februar skulle have skiftet strategi og testet meget bredere.
- Vi har gennemgået hele tidslinjen over, hvad vi har gjort, fra vi første gang hørte om det omkring 15. januar, hvor vi sendte den første meddelelse ud. Det er fagfolk, der sidder og kigger tilbage med den viden, vi har i dag. Så vi kigger i bagklogskabens ulideligt klare lys med henblik på læring og ikke på fejlfinding eller skurkefinding, siger Søren Brostrøm.
Tilbageblikket har givet en afgørende erkendelse:
- Når man ser tilbage, så burde vil formentlig den første eller anden uge af februar have skiftet strategi og testet meget bredere. Og ikke kun efter hvilke lande folk kom fra i verden, siger Søren Brostrøm.
De danske sundhedsmyndigheder har fået kritik for at lade fly lande i Danmark uden at teste folk om bord. Det skete, selv om danske turister om bord på flyene advarede om, at de var på vej hjem fra områder, hvor der var coronasmitte.
Søren Brostrøm erkender, at sundhedsmyndighederne både i Danmark og Europa "hele tiden kom for sent" i opdateringerne af landelisterne.
WHO anbefalede dog tidligt, at landene testede bredt. Det råd har lande som Sydkorea fulgt med succes.
- Der er lande, som set i bakspejlet havde fat i den lange ende. Blandt andet Japan og Sydkorea.
- Jeg tror også, at vores kolleger i Island var længere fremme end os. Det kan vi lære ekstremt meget af, så vi ikke kommer til at gentage de samme fejl, siger Søren Brostrøm.
Han erkender, at de danske myndigheders tilgang betød, at man ikke tidligt gik i gang med at opbygge kapacitet til at teste bredt:
- Testkapaciteten har ikke været i orden. Vi er kommet for sent i forhold til at opbygge vores testkapacitet, og vi har været for dårlige til at kommunikere, hvad målet har været.
- Jeg kan ikke love, at det bliver bedre i morgen. Men der bliver arbejdet benhårdt på at få opbygget testkapaciteten, siger Søren Brostrøm.
Manglen på test har været så udbredt, at regionerne har meldt om, at selv frontpersonale i en periode ikke kunne få de ønskede corona-test.
De danske sundhedsmyndigheder har også stået i så stor akut mangel på værnemidler, at man har måttet tage imod nødhjælp fra den kinesiske rigmand Jack Ma.
Manglen på testudstyr kan få stor betydning for, hvornår danskerne kan vende tilbage til skoler og arbejdspladser. Ifølge Søren Brostrøm er testmulighederne nemlig afgørende i en situation, hvor samfundet skal genåbnes:
- Der skal vi bruge vores testkapacitet og vores analyser, så det kan gøres på en sikker måde, siger Søren Brostrøm.
Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de danske sundhedsmyndigheder bærer en del af ansvaret for, at Danmark netop nu er igennem en langvarig og dyr nedlukning.
Nedlukningen frem til foreløbig 13. april har allerede kostet tusinder af danskere jobbet og lægger et stigende pres på mange familier.
Søren Brostrøm siger:
- Hvis vi tidligere havde forfulgt en anden strategi, så kunne vi nok have opdaget nogle flere smittede tidligere i epidemiforløbet og håndteret dem.
- Det er ikke sikkert, at vi kunne have undgået epidemien i Danmark. Det er ikke sikkert, at den var blevet mindre eller kommet senere, men det kunne godt være, siger Søren Brostrøm.