Annonce
Indland

Sommerens tørke giver små pomfritter

I pommes-højborgen Belgien vil pomfritter fra regionen Vallonien være omkring tre centimeter kortere på grund af årets høst, skriver amerikansk avis. Foto: Martin Sylvest Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix

I Danmark er størrelsen på fritterne ikke ramt af sommerens tørke i så høj grad som i resten af Nordeuropa.

Sommerens sol og tørke har været hård kost for kartoflerne, som er mindre end normalt.

Og konsekvensen står allerede nu klart: kortere pomfritter i Danmark og resten af Nordeuropa.

Det skriver rådgivningscenteret Sagro, som er ejet af en række jyske landbrugsforeninger.

Pomfritter fra fødevareproducenten Flensted vil således være omkring ti procent kortere end normalt.

Det svarer til, at de normalt cirka fem centimeter lange pomfritter på grund af årets høst bliver omkring fire og en halv centimeter.

Det fortæller råvarechef Jan Marx Rasmussen til rådgivningscenteret.

Danmark er dog ikke det eneste land, der er ramt.

Pierre Lebrun er koordinator for kartoffelsektoren i Vallonien, den fransktalende region i Belgien.

Og også pommes-højborgen er ramt af tørken.

Ifølge amerikanske The Washington Post, som citerer et lokalt medie, siger Pierre Lebrun, at pomfritter vil være op til tre centimeter kortere end normalt.

Her er normallængden mellem otte og ni centimeter.

- Vi kommer alle til at spise små pomfritter, siger Pierre Lebrun ifølge avisen.

Ifølge ham er både det vestlige Tyskland, Frankrig, Holland og det sydlige Storbritannien i samme båd.

I Danmark har mange producenter kunnet vande sig igennem de værste tørkekonsekvenser.

Derfor er størrelsesforskellen ikke så markant, fortæller Jan Marx Rasmussen til Sagro.

- Men vi kan fra vores leverandører tydeligt se, at i de områder, hvor der eksempelvis er læhegn i nærheden, har der været kamp om vandet, og udbyttet er lige dér blevet væsentligt reduceret - nogle steder med op til 30 procent, siger han.

Han lover dog kompensation i form af flere fritter i firmaets frostposer, så det samlede indhold bliver det samme.

Til gengæld har den tørre sommer givet ret lange gulerødder.

Her har kampen om vandet haft den modsatte effekt.

Gulerødderne er søgt dybt i jorden for at få fat i de dyrebare dråber og er flere steder op til 35 centimeter lange.

Over en bred kam har årets tørke haft omfattende konsekvenser for danske landmænd, der blandt andet har haft den dårligste kornhøst siden i hvert fald 1983 ifølge brancheorganisationen Dakofo.

  • Pommes frites
    I pommes-højborgen Belgien vil pomfritter fra regionen Vallonien være omkring tre centimeter kortere på grund af årets høst, skriver amerikansk avis. Foto: Martin Sylvest Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes