Praktiserende læger holder igen med at udskrive recepter på antibiotika, men det er stadig et problem på sygehusene og i landbruget.
Landets sygehuse er fortsat storforbrugere af antibiotika. Det betyder, at forekomsten af multiresistente colibakterier er steget, fremgår det af en ny rapport.
Overlæge Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut glæder sig over, at det totale forbrug af antibiotika til mennesker endelig ser ud til at bremse op efter 10 års stigning.
Men han er bekymret over udviklingen på sygehusene, hvor brugen af bredspektrede antibiotika steg med 21 procent fra 2007 til 2009, ifølge den årlige rapport fra DTU Fødevareinstituttet.
- Det er bekymrende, at forbruget af de bredspektrede antibiotika er fortsat med at stige på sygehusene, siger Niels Frimodt-Møller.
Sløset brug af antibiotika kan i sidste ende betyde, at risikoen for, at mennesker bliver resistente over for antibiotika, øges, og det bliver vanskeligere at behandle infektionssygdomme hos mennesker.
De praktiserende læger er blevet bedre til at holde igen og skriver i dag færre recepter ud på antibiotika end tidligere. Det er forklaringen på, at det er lykkedes at nedbringe det samlede forbrug af antibiotika til mennesker.
Til gengæld går det ikke så godt i landbruget, hvor især svinene får mere og mere antibiotika.
Forbruget af bredspektrede typer antibiotika til svin er ganske vist faldet med 25 procent. Men samlet set er forbruget af antibiotika steget, fordi det er almindeligt at massevaccinere gennem foder og vand.
- Det bekymrer os, at forbruget til svin fortsat stiger. Det øger forekomsten af resistens i bakterier, der kan smitte fra dyr til mennesker, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU.
Der er indført en "gul kort" ordning i landbruget, hvor landmænd og tilknyttede dyrlæger vil få kortet, hvis antibiotikaforbruget er særligt højt.
Tallene stammer fra den årlige Danmap-rapport, som kortlægger forbruget af antibiotika til mennesker og dyr.
/ritzau/