Annonce
Indland

Syv nye dødsfald med coronavirus - indlagte falder igen

Der er torsdag 122 indlagte med coronavirus på de danske sygehuse. Det er ikke set lavere siden starten af epidemien i marts. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Indlæggelser med coronasmittede er på laveste niveau siden 17. marts. Dødstallet i Danmark er på 561.

Der er registreret syv dødsfald i Danmark med coronasmittede siden seneste opgørelse, hvilket er det højeste antal i 13 dage.

Det samlede antal døde med coronavirus i Danmark er nu opgjort til 561, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det hører med til billedet, at der er en vis forsinkelse i rapporteringen af dødsfald.

Coronavirus behøver ikke at være dødsårsagen, selv om dødsfaldene indgår i opgørelsen. For at tælle med skal man være død senest 30 dage efter en positiv test.

Antallet af indlagte med coronavirus på landets sygehuse er samtidig faldet med fem til 122, hvilket er det laveste antal siden 17. marts.

Ud af de indlagte er 23 så syge, at de er på en intensivafdeling, og ud af den gruppe har 18 brug for en respirator for at trække vejret.

Kurven for indlagte har overordnet set været faldende siden starten af april - dog afbrudt med stigninger enkelte dage.

Omkring tre fjerdedele af alle de indlagte coronapatienter er på sygehuse i Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens Fyn og Jylland i langt mindre grad er ramt af virusset.

Ud over udviklingen i antal indlagte og døde er der registreret 65 nye smittede, hvilket bringer det samlede antal op på 11.182. Ud af den gruppe har 9643 overstået deres infektion.

Det er 11. dag på stribe, at der er under 100 nye smittetilfælde i Danmark.

Det er ikke set siden starten af marts, hvor epidemien gjorde sit indtog i landet.

Det lave antal ses i lyset af, at man i dag tester langt flere. For eksempel er det nu muligt at få en test, selv om man ikke har symptomer på coronavirus.

Statens Serum Institut oplyste onsdag, at smittetrykket - hvor mange personer en smittet selv smitter - fortsat ligger på et lavt niveau.

Det er faldet til 0,6 i perioden frem til 14. maj. Det vil sige, at en smittet person i gennemsnit smitter 0,6 andre.

Hvis tallet er under 1,0, vil det sige, at epidemien er aftagende.

Link til tal
  • RB PLUS Corona rammer ikke kun ældre
    Der er torsdag 122 indlagte med coronavirus på de danske sygehuse. Det er ikke set lavere siden starten af epidemien i marts. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes