Grøn Koncert åbnede indgangen til koncerten i Valby en time tidligere end planlagt. Alligevel nåede en del ikke at høre de første bands.
Udsolgt og massiv tilstrømning af publikum allerede ved starten af Grøn Koncert i Valby søndag betød, at mange ikke fik oplevet musikken fra start.
De lange køer ved de 64 indgangssluser forsinkede publikumstilstrømningen, uden at der dog opstod panik - højest en smule irritation.
- Der kan lukkes 11.000 personer ind i timen, og portene blev åbnet tidligere, fordi det allerede lørdag stod klart, at koncerten blev udsolgt, oplyser Michael Feder fra Have Kommunikation.
/ritzau/