Annonce
Indland

Unges dårlige søvnvaner hænger sammen med forældres uddannelse

Unge bruger sociale medier i høj grad, hvilket er en af grundene til, at søvnvanerne hos mange er bekymrende. Rapport viser, at særligt piger har dårlige søvnvaner. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Markant flere elever fra lav socialgruppe har søvnvaner, der vækker bekymring, viser rapport.

Der er stor forskel på, hvordan de ældste folkeskoleelever sover.

Særligt unge, hvis forældre ikke har en lang videregående uddannelse, har bekymrende søvnvaner og får en bemærkning til søvn i deres sundhedsplejerskejournal.

Det fremgår af en ny rapport, der undersøger børn og unges søvn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den højeste forekomst af bemærkninger til søvnen ser vi blandt de unge af forældre, som maksimalt har en grundskoleuddannelse.

- Og den laveste ser vi blandt de unge, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, siger Lis Marie Pommerencke. Hun er forsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten er udarbejdet af Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.

Den bygger på nationale registerdata og data fra blandt andet 8786 unge, der er undersøgt af sundhedsplejersken i skoleåret 2021-2022.

Inden elever forlader folkeskolen er der indlagt et tilbud om en undersøgelse af en sundhedsplejerske.

Her er formålet at lave en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen.

Det indebærer også en snak om søvn. Og det er altså her, at sundhedsplejersken noterer, hvis den unges søvn er bekymrende.

Rapporten tegner desuden også et billede af tydelige kønsforskelle, siger Lis Marie Pommerencke.

- Vi ser, at der er en højere forekomst af bemærkninger til søvnen blandt pigerne. Vi ved fra forskning, at brug af digitale medier og mistrivsel hænger stærkt sammen med unges søvnmønstre.

- De kønsforskelle, som vi ser i rapporten, kan have mange årsager. Men det kan tænkes, at digital mediebrug og mistrivsel kan være med til at forklare forskellen, siger hun med henvisning til tidligere forskning.

Sociale medier er i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed i 2022 blevet koblet sammen med for lidt og for dårlig søvn for de unge.

Resultaterne pegede på, at digitale medier medfører, at de unge kommer senere i seng, sover i kortere tid og vågner tidligt om morgenen.

Lis Marie Pommerencke påpeger, at forskning viser, at unge fra lav social klasse har et større forbrug af sociale medier. Det kan være en af forklaringerne på, at denne gruppe har dårligere søvnvaner.

/ritzau/

  • Søvn og søvnløshed
    Unge bruger sociale medier i høj grad, hvilket er en af grundene til, at søvnvanerne hos mange er bekymrende. Rapport viser, at særligt piger har dårlige søvnvaner. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland