Folkeskolernes øgede brug af vikarer uden læreruddannelse svækker den faglige kvalitet, advarer professor.
Langt oftere end tidligere står der i dag en lærervikar bag katederet i landets folkeskoler.
Efter at folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler trådte i kraft i 2014, har skolerne nemlig haft svært ved at få undervisningen til at hænge sammen uden vikarer.
Det skriver Politiken.
Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Politiken har fået forelagt, viser, at antallet af timelønnede vikarer og lærere i folkeskolen er gået fra at svare til 1170 fuldtidsstillinger i skoleåret 2013/14 til knap 1700 det følgende år. En stigning på 31 procent.
Samtidig viser tallene fra KRL, at kun 12 procent af vikarerne fra det seneste skoleår havde en læreruddannelse. Året forinden var den andel på 19 procent.
Udviklingen vækker bekymring hos Skole og Forældre, en landsforening for forældre til børn i folkeskolen.
- Den største konsekvens er, at eleverne kan komme til at mangle noget i deres undervisning, siger landsformand Mette With Hagensen til Politiken.
Også næstformandEN for Danske Skoleelever, August Solkær, utilfreds:
- Det er superærgerligt, at stigningen er så markant, for vi ved jo alle sammen godt, at når vikarer tager over for linjefagsuddannede lærere, kommer der ikke den samme kvalitet i undervisningen, siger August Solkær.
Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, kalder brugen af vikarer en "nødløsning".
- Det gælder især vikarer, der ikke er læreruddannede, og problemet er endnu værre, hvis den slags vikarer varetager længere forløb. Konsekvensen på sigt er, at elevernes faglige udbytte bliver mindre, siger Per Fibæk Laursen.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er folkeskolereformen hovedårsagen til skolernes øgede vikarbrug. Dels fordi lærerne skal være væk på efteruddannelse, dels fordi antallet af undervisningstimer er steget det seneste skoleår, skriver Politiken.