Annonce
Landbrug

Et familielandbrug i krise holdt møde

Formand for Sjællandske Familielandbrug Ole Karmsteen giver sin beretning ved generalforsamlingen, der også bød på kritik af formandshonorarerne fra blandt andet Michael Svane, (forrest til højre i blå skjorte), som valgte både at træde ud af bestyrelsen og helt forlade foreningen. Foto: Denny Michael Jakobsen

Faldende medlemstal og kritik af formandshonorarerne prægede Sjællandske Familielandbrugs generalforsamling, hvor bestyrelsesmedlem Michael Svane forlod foreningen i protest.

Med en gennemsnitsalder på 67 år står dansk landbrug over for en stor udfordring med at få generationsskiftet. Det ser ikke anderledes ud i Sjællandske Familielandbrug, som kæmper med vigende medlemstal og en aldrende medlemsskare.

Ved generalforsamlingen forleden var der da også en klar overvægt af de gråhårede. Det var svært at få øje på de yngre kræfter blandt de cirka 40 fremmødte.Medlemstallet falder med cirka otte procent om året og er nu nede på 213 aktive medlemmer.

Debatten på generalforsamlingen bar da også præg af den krise, foreningen befinder sig i. Der blev sat spørgsmålstegn ved de årlige honorarer til formand Ole Karmsteen og næstformand Orla Olsen på henholdsvis 60.000 kr. og 20.000 kr.

Uenighed om honorarer
Bestyrelsesmedlem Michael Svane trådte ud af bestyrelsen og meldte sig ligefrem ud af foreningen, da han er uenig i strategien og ikke mener, at så lille en forening kan forsvare at have så høje honorarer.

- Jeg kan ikke stå inde for, at så lille en forening har så høje honorarer til formændene. Det byder mit temperament mig imod. Der er ingen hard feelings fra mig, men jeg har brug for at tage en pause fra foreningen, sagde Michael Svane, som også er uenig i strategien.

- Vi har været meget uenige i bestyrelsen. Jeg mener, at der bliver brugt for mange penge på interessevaretagelse og imagekampagner. Hvis vi som landmænd skal have en eksistensberettigelse i den brede befolkning, er vi nødt til at gå i en mere økologisk retning og vise samfundsansvar. Det giver tillid i forbrugernes øjne. Det nytter ikke at være sure og stille sig på bagbenene. Landbruget skal være bæredygtigt, der er kun tilbage at levere på den banehalvdel for at vi kan få troværdighed, så vi kan få solgt vores varer og fastholde den økonomiske støtte, siger Michael Svane til Landbrugsnyt.

Afviser ikke at vende tilbage
Han stillede selv op til formandsposten ved sidste valg, men tabte med få stemmer til Ole Karmsteen. Michael Svane er med i Økologisk Landsforening, men savner, at de taler de små landbrugs sag. Han afviser derfor ikke at stille op som formand i familielandbruget igen.

- Hvis nogen kommer og banker på døren, er jeg klar til at stille op, hvis jeg får et vink med en vognstang og har opbakning fra medlemmerne. Der er som sagt ingen hard feelings herfra, lyder det fra Michael Svane, som nævner de mange små hobby- og fritidslandbrug som en mulighed for at skabe en ny medlemsbase, samtidig med at elektroniske medier som sociale medier skal tages i brug for at fange yngre medlemmer.

Ole Karmsteen erkendte på generalforsamlingen, at grænsen for, hvor lavt medlemstallet kan blive, snart er nået, men at foreningen gør, hvad den kan for at fortsætte. I forhold til honorarerne sagde han.

- Man kan godt argumentere for at nedsætte honoraret, men så får jeg ikke en godkendelse fra bestyrelsen derhjemme, sagde han med henvisning til familien, og hvor meget arbejde han lægger i at være formand.

Opbakning til formanden
Ole Karmsteen mødte da også opbakning fra flere af de fremmødte.

- Mængden af møder falder ikke, selvom vi bliver færre medlemmer, som en sagde.

- Jeg misunder ikke dit arbejde, for jeg ved, hvor meget arbejdsenergi der bliver lagt i det. Timelønnen er meget meget lille, og så længe der er overskud, kan vi godt betale for det store arbejde, der bliver gjort, sagde Margit Sørensen.

Overskuddet i 2017 var på 140.375 kroner, og foreningen har dermed en egenkapital på 480.000 kroner.

I stedet for Michael Svane blev mødets ordstyrer Thomas Jensen valgt ind i bestyrelsen, som også består af Ole Karmsteen, Orla Olsen, Poul Erik Lauritzen, Rolk Kristian Lorentzen, Martin Hansen og Bent Ø. Larsen. Ny suppleant blev Lone Nielsen.

  • Familie4
    Formand for Sjællandske Familielandbrug Ole Karmsteen giver sin beretning ved generalforsamlingen, der også bød på kritik af formandshonorarerne fra blandt andet Michael Svane, (forrest til højre i blå skjorte), som valgte både at træde ud af bestyrelsen og helt forlade foreningen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland