Annonce
Landbrug

Fem hektar have, eng og skov i Holte

Lis og Torben Greenfort foran en af deres haves mange rododendron-buske. Foto: Jens Henrik Nybo

Lis og Torben Greenfort tog en stor mundfuld, da de i 2004 overtog et gammelt hus og et kæmpe areal, som i dag fremstår som en skøn blanding af have og park - midt i bymæssig bebyggelse.

Her i midten af oktober hviler en skøn dvale over havens vækster. Solen har mistet en stor del af sin energi, og løvets farver er i fuld hast med at skifte fra grønt til gyldent.

Stående lige udenfor Lis og Torben Greenforts hus er der udsigt til enorme vidder ned over først plænen, så en række birketræer og derefter engene, der når helt ned til S-togs sporet. Først her ophører parrets fem hektar jord, der hører til ejendommen på Vasevej i Holte nord for København.

Med fem hektar er det selvklart et valg, om man vil kalde arealet for park eller have. Men det er alene den ene hektar, de har kultiveret som en egentlig have. Vaserne i Holte er en del af den grønne kile, der forbinder skove som Nørreskov og Hareskov og videre nordpå omtrent til Gribskov.

At bo i bymæssig bebyggelse og samtidig råde over fem hektar natur er i sig selv ganske enestående. Hvis ikke det var kig til enkelte af nabovillaerne til siderne og nu og da lyden af S-toget for enden af matriklen, ville man da også tro, vi befinder os langt ude i åbent land.

Torben har stablet masser af brænde som afskærmning ud mod Vasevej, men som også indgår som i smuk organisk sammenhæng med haven. Foto: Jens Henrik Nybo

Ønskede mere jord

Lis og Torben boede indtil 2004 i et parcelhus i Holte, og de nød haven her. Men i længere tid havde især Lis et ønske om at få betydeligt mere jord, så hun i højere grad kunne udleve sin passion for haven og lade de grønne fingre være flittigt i brug.

Da muligheden bød sig til at overtage et gammelt, nedslidt hus på Vasevej i den nordlige ende af kommunen med hele fem hektar jord, slog de til. Mange i familien og omgangskredsen spurgte da også Lis og Torben, om de nu også ville overkomme den store udfordring med først at renovere huset, derpå anlægge og passe det store areal.

De var nemlig begge fortsat erhvervsaktive; Lis som skolelærer, Torben som selvstændig landinspektør. I dag har de valgt pensionisttilværelsen:

Æblerne synger på sidste vers, selvom der dog stadig er røde, saftige eksemplarer af dem på træerne. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Alene en hobby

- Vi lagde rigtig mange timer i projektet, men oplevede det egentligt ikke byrdefuldt, for det var sjovt og lærerigt, fortæller Torben om de første år efter overtagelsen.

Han understreger dog, at det hele tiden har været og fortsat skal være en hobby for dem begge at drive det store areal. To gange om året åbner de haven i forbindelse med Haveselskabets Åbne Haver-arrangementer over hele landet:

- Det er altid en fornøjelse at få besøg og høre gæsternes spontane reaktioner. Mange er især henrykte over vores mange og store rododendron-buske, som nogle kalder for "Lille Sofiero" med henvisning til slottet nord for Helsingborg, der er særligt berømt for sine overvældende rododendron. Når vi har valgt netop denne busk, er det dels fordi den jo er smuk, dels fordi den passer sig selv, og ikke kræver det store lugearbejde, fortæller Lis.

Næsten så langt øjet rækker breder Lis og Torbens fem hektar sig. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Naturen på egne præmisser, næsten

Lis og Torbens grundholdning til haven er, at alt det, som gror af sig selv, skal have lov, dog så længe at det passer ind i helheden.

Skulle de vælge en af de klassiske havetraditioner, de er inspireret af, ville den franske havetradition nok være det bedste bud:

- Natur i haven og det at begge dele smelter sammen i en helhed, passer os fint. Alt det, vi har anlagt, snor sig, fremfor de lige linjer, som den engelske tradition byder, fortæller Torben.

Man taber næsten pusten, når man går rundt i haven sammen med Lis, som scenevant udpeger et væld af vækster, og giver dem deres rette navne: Hortensia, azalea, dagliljer, storkenæb, klatre- og buskroser osv.

I frugthaven gælder det snart sagt alle bær og frugter: Æbler, pærer, kirsebær, stikkelsbær, jordbær, hindbær, ribs, solbær, blommer osv.

En del af bærrene samt kvæder blander hun med urter og tomater fra drivhuset, og fremtryller marmelader og chutney, som hun med stor succes sælger blandt andet på markeder i nærområdet.

Meditativ ro finder Lis her på bænken med den flottest tænkelige udsigt. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Masser af vildt

- Afgørende for os har fra starten været, at de vækster, vi har plantet, skulle have en vis volumen, når nu vi har et så stort areal. Mange af de vilde planter får lov at gro, men når de overtager domænet, går jeg ind og luger ud. Det er facon, farve og højden på væksterne, der dikterer omfanget af min indgriben, fortæller Lis.

De fire hektar uden for haven er landzone, som er pålagt landbrugsfredning. Det betyder blandt andet, at der må være kvæg og heste, men ikke får og geder, idet disse dyr ville gribe for voldsomt ind i naturen. Lis og Torben har dog valgt ikke at have dyr på arealet, som både tæller skov og eng.

De eneste dyr er fire høner og en hane, som de mest har for hyggens skyld, og så giver deres efterladenskaber god gødning til haven.

Lis elsker sine mange potter, som snart må bæres indenfor. Også de mange potter bliver anerkendt af gæsterne, når de besøger Lis og Torben under Åben Have-dagene. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrenes helle

Det vilde dyreliv trives rigtig godt i det indhegnede areal, og tæller blandt ande rådyr, dådyr og hjorte. Ikke at forbigå rævene, som igennem årene har taget for sig af hønsene.

Parret har dog valgt ikke at drive jagt, dels af hensyn til naboerne, dels af hensyn til Lis' princip om, at deres stykke natur her, skal være dyrenes helle.

Også fuglearterne er pænt repræsenteret med spurvehøg, musvåge, rød glente og duehøg spotter de lejlighedsvis. Blandt de mere prominente tæller natuglen, gøgen og lille flagspætte.

- Desværre ser vi dog kun halvdelen af det antal fugle og arter, vi så for ikke så mange år siden, og det skyldes sikkert, at der i dag er færre insekter, siger Torben Greenfort.

Lis elsker sine mange potter, som snart må bæres indenfor. Også de mange potter bliver anerkendt af gæsterne, når de besøger Lis og Torben under Åben Have-dagene. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Lis og Torben Greenfort foran en af deres haves mange rododendron-buske. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Torben har stablet masser af brænde som afskærmning ud mod Vasevej, men som også indgår som i smuk organisk sammenhæng med haven. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Æblerne synger på sidste vers, selvom der dog stadig er røde, saftige eksemplarer af dem på træerne. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Næsten så langt øjet rækker breder Lis og Torbens fem hektar sig. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Meditativ ro finder Lis her på bænken med den flottest tænkelige udsigt. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Lis elsker sine mange potter, som snart må bæres indenfor. Også de mange potter bliver anerkendt af gæsterne, når de besøger Lis og Torben under Åben Have-dagene. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Lis elsker sine mange potter, som snart må bæres indenfor. Også de mange potter bliver anerkendt af gæsterne, når de besøger Lis og Torben under Åben Have-dagene. Foto: Jens Henrik Nybo
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes