Annonce
Landbrug

FMR Maskiner sælger have-park-delen fra

Henrik Rasmussen (tv.), FMR Maskiner har overdraget have-parkafdelingen til Jens Erik Frimann (th.) fra JE Park & Skovservice. Foto: Denny Michael Jakobsen

JE Park & Skovservice i Maribo overtager have-parkafdelingen hos FMR Maskiner, der fremover vil fokusere på kerneforretningen.

Maskinforretningen FMR Maskiner i Nykøbing Falster har valgt at sælge have-park-delen til JE Park & Skovservice i Maribo for i stedet at fokusere på kerneforretningen.

- Vi vil satse 100 procent på landbrugs- og entreprenørmaskinerne. Der er rigtig godt gang i salget, faktisk så meget, at vi har valgt at prioritere kerneforretningen ved at sælge vores have-parkafdeling til JE Park & Skovservice, fortæller Henrik Rasmussen, indehaver af FMR Maskiner.

Bag JE Park & Skovservice står Jens Erik Frimann, som overtager FMR Maskiners plæneklippere, reservedele og kundekartotek.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi har solgt afdelingen til en, der er professionel, og som kan drive det videre. Vi havde ikke solgt det til enhver, men Jens Erik kender kender vi, så vi ved, at kunderne er i trygge hænder, forklarer Henrik Rasmussen.

FMR Maskiner har i de seneste år haft godt gang i salget af Lemkens jordbehandlingsmaskiner og Holmers roemaskiner og vil nu forsøge at intensivere salget af maskinerne yderligere og samtidig også fokusere endnu mere på import og eksport.

- Køb og salg af brugte maskiner fylder meget, vi både eksporterer og importerer brugte og nyere maskiner, siger Henrik Rasmussen, som derfor har nok at gøre med kerneforretningen.

Større entreprenør- og skovbrugsmaskiner vil erhvervskunder dog stadig kunne købe og få serviceret hos FMR Maskiner.

Et marked for have-park-maskiner

Jens Erik Frimann er uddannet landbrugsmaskinmekaniker og etablerede for tre år siden JE Park & Skovservice efter i en årrække at have arbejdet som værkfører og montør i landbrugsmaskinbranchen.

- Det er en fordel for mig at overtage have-parkdelen hos FMR Maskiner i stedet for at etablere den helt fra bunden selv. Jeg ved, det er omsættelige reservedele og produkter, fortæller Jens Erik Frimann, som glæder sig til at servicere de nye kunder.

Han åbnede park og skov-forretningen med tilhørende værksted, fordi der manglede en i Maribo og omegn. Selvom mange byggemarkeder sælger plæneklippere i dag, ser han et marked for at servicere både private og professionelle med alt inden for maskiner til have, park og skov.

- Der er selvfølgelig nogle, der køber maskinerne i byggemarkeder, men byggemarkederne har ikke fokus på at servicere, klargøre og reparere. Der har vi specialforretninger en plads at fylde ud. Mange fristes af billige priser i byggemarkederne, men der er også nogle, der ender med en anden oplevelse, end den de havde håbet på, fortæller Jens Erik Frimann og fortsætter:

- Det er jo sådan, at når du køber maskinen i et byggemarked skal du selv samle den, hælde olie på og så videre. Hos mig får du maskinen klargjort med olie påfyldt og en vejledning i at bruge den, så den kan tages i anvendelse med det samme, du kommer hjem, slutter Jens Erik Frimann.

  • FMR
    Henrik Rasmussen (tv.), FMR Maskiner har overdraget have-parkafdelingen til Jens Erik Frimann (th.) fra JE Park & Skovservice. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen