Annonce
Landbrug

Kender landmænd til bien og blomsten?

Felix Stark (til venstre) og Jørgen Lundsgaard inviterer til debat. Foto: Privat

Verdens Bedste Fødevarer og Dansk Planteværn inviterer til debat under titlen "landmanden som naturforvalter".

Mere end 60 procent af Danmarks areal anvendes i dag til landbrug, og formålet er i reglen at holde markerne så fri af ukrudt og insekter, der skader afgrøderne, som muligt.

Det er derfor et åbent spørgsmål, hvordan landmænds virke kan gøre gavn for bier, blomster og alt det andet flora og fauna. Derfor inviterer foreningen Verdens Bedste Fødevarer i samarbejde med Dansk Planteværn til debat under titlen "landmanden som naturforvalter". Det sker på Ryegaard Gods, der drives både økologisk og konventionelt, hvor Dansk Planteværn på godt én procent af godsets arealer i en årrække har kørt forsøg, der har til formål at vise, at mindre tiltag på landbrugsarealer kan give positive effekter for biodiversiteten.

- Vi vil gerne indlede arrangementet med en markvandring, hvor agronom og forsøgsleder Jørgen Lundsgaard vil fortælle om blomsterstriber, bihoteller, lærkepletter og andre tiltag på godset. Vi håber, at mange vil deltage i rundturen og stille både udfordrende og opklarende spørgsmål, der kan gøre alle klogere på værdien af biodiversitetstiltag, siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.

Gang i debatten

Efter rundturen sætter biolog og naturformidler Morten DD gang i debatten med sin vurdering af effekten af tiltagene på Ryegaard Gods, de mange kilometer blomsterstriber, der under stor mediebevågenhed er blevet sået på danske landbrugsarealer de seneste år og selve ideen med at overlade det til landmænd at bevare og beskytte dansk naturs mangfoldighed.

- Morten DD er kendt for at være bramfri i sin vurdering, og vi er glade for, at han har takket ja til at komme og udfordre naturens og landbrugets aktører i spørgsmålet om biodiversitet i et landbrugsland som Danmark. I Verdens Bedste Fødevarer arbejder vi for tiltag i fødevareproduktionen, der kan gavne biodiversiteten. Vi tror på, at en åben dialog og samarbejde kan gøre det muligt for Danmark både at være naturens og fødevarernes højborg. Verden har brug for begge dele, siger talsmand for foreningen Felix Stark.

Til debatten vil der også være repræsentanter fra landbruget, biforeninger og og landmænd,der har deltaget i projektet "Sjælland summer", som landmand Ole Christiansen har taget initiativ til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En række aktører

Herudover bliver der inviteret en række andre aktører med interesser på området.

- Vi opfordrer alle, der interesser sig for natur og/eller fødevarer, til at komme med på dagen. Det er i alles interesse, at vi arbejder sammen om løsninger, der sikrer både en stærk dansk fødevareproduktion og en effektiv beskyttelse af dansk natur. I den dialog er alle konstruktive ideer velkomne, siger Felix Stark.

Debatten finder sted 20. august klokken 11.00 til 14.00 (let frokost inkluderet) på Ryegaard & Trudsholm Godser, Munkholmvej 377 i Kirke Såby.

  • Felix Stark (til venstre) og Jørgen Lundsgaard inviterer til debat. Foto: Privat
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes