Annonce
Landbrug

Klima vil fylde på madfolkemøde

Madens Folkemøde skal bringe borgere fra land og by sammen, ønsker Mette Touborg, der ikke selv har nogen livret. - Jeg er begejstret for stort set alt grønt - ikke mindst kål, fortæller hun. Foto: Anders Knudsen

Madens Folkemødes nye formand, Mette Touborg, er optaget af økologi, bæredygtighed og klima.

På et bestyrelsesmøde forleden blev Mette Touborg valgt som ny formand for Foreningen Madens Folkemøde på Lolland. Dermed har foreningen fået en formand, der ikke bare er optaget af madkultur, men også større emner som økologisk omstilling, bæredygtighed og klimaudfordringer.

Eksempelvis satte hun Lejre på danmarkskortet, da hun som borgmester stod i spidsen for et projekt, hvor økologien blev tænkt ind i så godt som alle beslutninger. "Københavns økologiske forhave", blev Lejre kaldt, og det blev bemærket af bestyrelsen bag Madens Folkemøde.

- Mette Touborg er en dygtig leder, der gennem sit engagement i Lejres økologiske omstilling har vist, at hun formår at samle folk med forskellige holdninger om det samme bord. Hun har stærke holdninger til mad, bæredygtighed og vores madkultur generelt, og hun formår at sætte handling bag ordene, mener Mette Egeskov, der har passet jobbet som bestyrelsesformand, efter at Kasper Fogh stoppede, da han i august blev spindoktor for kulturminister Joy Mogensen.

Og Mette Touborg er da også klar til at sætte sit præg på programmet for Madens Folkemøde, der næste år holdes 15.-16. maj.

- Jeg kommer med det, jeg har med mig, herunder mit netværk og min tilgang til tingene, og jeg havde ikke sagt, jeg vil være frivillig formand, hvis ikke jeg vil lægge engagement og begejstring i det, forsikrer hun og fortæller, at klima vil være et emne, hun forventer vil fylde meget.

Mette Touborg er dog også optaget af mange andre aspekter ved maden og ved folkemødet - ikke mindst det, der handler om at bringe folk sammen. Der er nemlig behov for et større samarbejde og en større forståelse mellem folk, der bor på landet og producerer fødevarerne, og folk, der bor i byen og køber og spiser fødevarerne.

- Maden er noget af det, der binder os sammen som land, uanset hvor vi bor, men der er brug for, at vi får skabt sammenhængen fra jord til bord, siger hun og tilføjer, at det derfor også er vigtigt, at der bliver tid til debatter, hvor deltagerne kan stille spørgsmål og kommentere.

Og jo, hun var skam på Madens Folkemøde i maj.

- Jeg synes, det er nogle helt fantastiske omgivelser - godset og landskabet og produktionsjorden, siger hun og har også indtryk af, at hun får en god bestyrelse i ryggen.

- Der er nogle rigtig dygtige og kompetente mennesker med et meget stort drive, siger hun.

Mette Touborg blev i går valgt som ny formand for Madens Folkemøde. Foto: Asbjørn Reinhold Ravn
  • Madens Folkemøde skal bringe borgere fra land og by sammen, ønsker Mette Touborg, der ikke selv har nogen livret. - Jeg er begejstret for stort set alt grønt - ikke mindst kål, fortæller hun. Foto: Anders Knudsen
  • Mette Touborg blev i går valgt som ny formand for Madens Folkemøde. Foto: Asbjørn Reinhold Ravn
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes