Annonce
Landbrug

Stabilt elevtal på Landbrugsskolen

På Landbrugsskolen Sjælland håber man at kunne holde status quo i antal optagede elever, da der er små ungdomsårgange og stor konkurrence uddannelserne imellem om de unge, fortæller forstander Henrik Jensen. Foto: Denny Michael Jakobsen

Trods små ungdomsårgange formår Landbrugsskolen Sjælland at holde elevtallet på et nogenlunde stabilt niveau.

Landbruget mangler kvalificeret arbejdskraft, så derfor vil man hos Landbrugsskolen Sjælland, der har afdelinger i Roskilde og Høng, gerne uddanne flere landmænd.

Faldende ungdomsårgange gør dog den opgave svær og betyder samtidig stor konkurrence uddannelserne imellem for at få fat på de unge. Alligevel er det lykkedes Landbrugsskolen Sjælland i år at holde antallet af optagede på landbrugs-uddannelserne på stort set samme niveau som sidste år.

- Der har været et lillebitte fald, men ikke noget alarmerende, siger Henrik Jensen, forstander på Landbrugsskolen Sjællands afdeling i Høng.

Særligt har EUX'en, hvor den klassiske erhvervsuddannelse til landmand kombineres med en gymnasial eksamen, vist sig populær. Der er lige nu status quo i forhold til sidste år, hvor godt 40 begyndte på grundforløb 1.

Der er til gengæld sket et lille fald i antal optagede på den klassiske EUD-landbrugsuddannelse, hvor små 30 sidste år begyndte på grundforløb 1.

Landbrugsskolen Sjælland kan med EUX'en tiltrække elever, som man ellers ikke ville have haft.

- Dem, der gerne vil læse videre inden for veterinærmedicin (dyrlæge, red.) og husdyrvidenskab, er nogle elever, vi ikke ville have fået ind uden EUX'en. Det er ofte piger, der vælger EUX, og det giver en mere jævn kønsfordeling og en anden dynamik i hverdagen på skolen, fortæller Henrik Jensen.

Derudover ender nogle af de unge, som havde tænkt sig at læse videre, med at blive så glade for landbruget, at de vælger den vej.

- Grundforløb 1 er et afklarende forløb, og nogle af dem, som siger, at de vil være dyrlæge eller dyrepasser, ender med at få en praktikaftale i landbruget. Det er rigtig fint, når der nu er mangel på kvalificeret arbejdskraft i landbruget. Og vil man være dyrepasser, kan man blive glad for at arbejde i landbruget, hvor man har mere kontakt med dyrene end i Zoo, siger Henrik Jensen.

Altid åbent hus

Har man endnu ikke valgt uddannelse, er det stadig ikke for sent at søge ind på Landbrugsskolen til august. Og det er altid muligt at kigge forbi.

- Vi har altid åbent hus, hvis bare man ringer inden, så kan man få en rundvisning. Cirka en gang hver uge, har vi nogle, der kommer og kigger, siger forstanderen.

Landbrugsskolens elever i Høng arrangerer også minidyrskue 23. maj kl. 10.30-21.30 ved skolelandbruget i Torntofte, hvor man kan få en snak med elever, lærere og studievejledere og få en fornemmelse for, hvad det er for et sted.

Desuden er der 9. maj informationsaften om uddannelsen til produktionsleder kl. 18.00 med aftensmad på Landbrugsskolen i Høng.

  • På Landbrugsskolen Sjælland håber man at kunne holde status quo i antal optagede elever, da der er små ungdomsårgange og stor konkurrence uddannelserne imellem om de unge, fortæller forstander Henrik Jensen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge