Annonce
Landbrug

Vil være blandt de bedste i verden

Søren Thielsen er arbejdende bestyrelsesformand i FM Pork A/S. Hans fire år i udlandet har lært ham at gøre tingene simple og ensartede. Foto: Jens Henrik Nybo

Bregentved Svineproduktion FM Pork A/S har et langsigtet mål om at være helt fri af antibiotika og MRSA og vægter høj dyrevelfærd og klimavenlighed på de i alt 32.000 kvadratmeter fordelt på fire anlæg.

Keep it Simple, brug kendte værktøjer, reagér med det samme, når noget sker. Få et stabilt mandskab. Alle er lige vigtige i produktionen, og ansvar skal kunne uddelegeres, og så skal vi acceptere, at der nu og da laves fejl. Alt i alt - vis rettidig omhu.

Det var nogle af de strategier, som Søren Thielsen, formand for Bregentved Svineproduktion, FM Pork A/S nævnte, da han orienterede om det store nye slagtesvineprojekt over for deltagerne ved VKST's inspirationsmøde for svineproducenter.

Det er et ambitiøst projekt, som Søren Thielsen står i spidsen for som arbejdende formand for FM Pork A/S. Byggeriet består af fire ens produktionsenheder med et samlet areal på 32.000 kvadratmeter fordelt på fire adskilte staldanlæg og med en årlig kapacitet på 120.000 slagtesvin.

I september blev den røde tråd klippet til det første af de fire slagtesvineanlæg, Langesnage ved Haslev.

- Mine femten års erfaringer fra udlandet har lært mig, at tingene skal holdes enkle og ensartede lige ned til den mindste detalje. Krogen, hvor kosten hænger, skal være placeret samme sted i alle fire anlæg, ligesom den retning, lågerne vender.

Flotte resultater

FM Pork A/S er fuldt ejet af Bregentved Gods' ejere, Christian og Frederik Moltke. Søren Thielsen er arbejdende bestyrelsesformand, mens Lars Due er driftsleder og direktør. Der er 8-10 ansatte, heraf fire danske, et par elever og resten fra Litauen og Ukraine.

De foreløbige produktionstal fra maj til start september i år ser lovende ud. Her var der i alt 12.436 svin med en daglig tilvækst på 889 gram, 2,8 procent døde og kasserede, en kødprocent på 60,7, en gennemsnitlig slagtevægt på 84,2 kilo og op imod 97 procent UK-godkendte.

- Men vores mål ser endnu bedre ud. Vi vil være blandt de 10 procent bedste i Danmark og udlandet inden for tre år målt på bundlinjen, og det er for mig den, der tæller. I dag er den daglige tilvækst således over 900 gram og dødeligheden nede på 1,7 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæredygtighed

FM Pork A/S satser voldsomt på bæredygtighed, også når det gælder klimaet.

- Vi kan skære halvdelen af vores CO2-udledning væk ved hjælp af solceller og vindmøller, og derved få bragt kulstof og organisk materiale tilbage til jorden, sagde han.

På længere sigt tror han, at lovgivning om brug af antibiotika bliver endnu strammere og måske helt forbudt, og dette scenarie har de taget forskud på ved kun at anvende et minimum, hvilket også lader sig gøre, fordi grisene er sunde og raske.

Der er hjemmeblandet foder på hver gård, og der anvendes langtrug, vådfoder, og der er gylleforsuring - heraf to Smell-Fighter på to af gårdene. Gulvudsugning, fast gulv og drænet gulv samt spalter. Effektiviteten er imponerende høj. Eksempelvis kan en lastbil læsses på 25 minutter, og alle grise kan fodres på 3½ timer.

FM Pork A/S modtager 30 kilos grise fra to leverandører, og der er adskilt opstaldning af hver leverandørs grise.

- Opstarten gik generelt, som vi havde forventet; først i perioden var der lidt Lawsonia-diarré, og så havde vi et par halebid, men ellers var sygdomsfrekvensen meget lav. Etableringen af staldene har Gråkjær stået for, og nok ligger omkostningerne over gennemsnittet, men til gengæld har vi fået et anlæg, som bør kunne holde i op til 40 år, siger Søren Thielsen.

  • Søren Thielsen er arbejdende bestyrelsesformand i FM Pork A/S. Hans fire år i udlandet har lært ham at gøre tingene simple og ensartede. Foto: Jens Henrik Nybo
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med stor dusør: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland