Annonce
Lokal nyt

DF: Regeringen nedlægger grænsekontrollen

Paskontrol i Rødbyhavn. Foto: Flemming Keith Karlsen

Finanslovsaftalen sløjfer reserve til grænsekontrol på 95 millioner kroner om året.

LOLLAND-FALSTER Det fylder ikke meget i finanslovsaftalen mellem regeringen og dens støttepartier. Men på side 36 i aftalen står der: ”Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afskaffe reserven til ekstraordinære indsatser i grænseområderne mv.”

- Det er det samme som et fjerne grænsekontrollen, siger Dansk Folkepartis lokale folketingsmedlem, René Christensen.

Han forklarer, at reserven - der er på 95 millioner kroner om året - hidtil finansieret politiets indsats ved grænserne, blandt andet i Gedser og Rødby.

Her vil der stadig være toldere, der får støtte af forsvaret og hjemmeværnet. Men ingen af dem må bruge magt og tilbageholde folk - det må kun politiet. Derfor får det store konsekvenser, hvis politiet ikke længere skal være en fast del af grænsekontrollen.

- Hvis man hver gang skal rekvirere politiet, bliver det tungt, og man slår de stakkels betjente ihjel, siger René Christensen.

Det fremgår af finanslovsaftalen, at Socialdemokratiet selv har været modstander af at sløjfe puljen og vil prøve at bevare den på anden vis. Som der står:

”Aftaleparterne noterer sig, at regeringen i løbet af 2020 agter at søge et flertal bag en anden finansiering af ekstraordinære indsatser i grænseområderne mv”.

Men den fremgangsmåde forarger René Christensen.

- Sådan kan man jo ikke agere. Man har en regering, der ikke har sit parlamentariske flertal i orden. Men har en regering ikke flertal for sin politik, må den gå af. Så må man tage et valg på grænsekontrol, mener han.

Det må vel afhænge af, hvor vigtig en sag, der er tale om?

- Ja, det kommer an på, hvor vigtigt regeringen synes, det er. Det kan være, den siger ”det med grænsekontrol er ikke så vigtigt”. Men jeg tror, Socialdemokratiet synes, det er vigtigt. Og så må regeringen jo tage et valg. Man skal ikke sige noget og gøre noget andet, mener han.

Men hvis I synes det er vigtigt, vil I så hjælpe regeringen med at få flertal for det?

- Det er jo sådan, at hvis man skal hjælpe hinanden med noget, skal man give noget igen. Vi vil meget gerne have grænsekontrol i Danmark, men en regering skal også have flertal for den politik, den fører. Vi er ikke sat i verden for at redde Socialdemokratiet, men for at redde verden.

Men de to ting kan jo hænge sammen?

- Nej.

Rosa Lund, der er Enhedslistens retsordfører, afviser René Christensens udlægning af, at besparelsen vil betyde, at grænsekontrollen afskaffes.

- Jeg er ikke enig. Desværre, fra mit perspektiv, for jeg mener ikke, der skal være grænsekontrol, siger hun og forklarer, at det alene er puljen på 95 millioner om året til øget grænsekontrol, der sløjfes.

- Der er et flertal i Folketinget for grænsekontrol. Vi og De Radikale er bare ikke en del af det, fastslår hun.

Samme melding kommer fra De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.

- Det, det først og fremmest vil betyde, er, at det ikke er De Radikale, der lægger stemme til finansiering af grænsekontrollen. Hvis Socialdemokratiet vil beholde den, som den er, skal de ud at forsøge at finde et andet flertal for det.

Er du enig med René Christensen i, at det de facto betyder, at grænsekontrollen er nedlagt?

- Jeg ville være rigtig glad, hvis der ikke var grænsekontrol efter nytår. Men det, det vel mest betyder, er, at regeringens støttepartier ikke vil finansiere det. De ønsker, Socialdemokratiet har, må de finde et andet flertal for. Hvordan det ender, ved jeg ikke, så derfor kan jeg ikke stå at sige, grænsekontrollen er afskaffet. Men jeg håber selvfølgelig, den bliver aflyst. Og vi har sendt et klart signal om, hvad vi synes, siger han.

Folketidende ville gerne høre Politiforbundets mening om den sløjfede pulje, men formand Claus Oxfeldt melder tirsdag ved middagstid, at forbundet endnu ikke har overblik over konsekvenserne. Han deler dog heller ikke René Christensens vurdering af, at besparelsen vil betyde en afskaffelse af grænsekontrollen.

  • Paskontrol i Rødbyhavn. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland