Annonce
Lokal nyt

Enestående guldring fundet ved udgravning

Guldringen fra Nykøbing Torv. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.

Amatørarkæolog finder 650 år gammel guldfingerring i forbindelse med renovering af torv.

Arkæologer fra Museum Lolland Falster har gjort et helt enestående fund af en lille guldring fra middelalderen.

Ringen, som forestiller Jomfru Maria med barnet, dukkede op under museets udgravninger forud for Guldborgsund Kommunes renovering af torvet i Nykøbing.

Ringen vejer seks gram, og den har en indre diameter på 2,5 centimeter.
Udgravningsleder Signe Fog Mogensen fortæller, at det var amatørarkæologen Martin B. Nielsen, som fandt ringen med sin metaldetektor, da han hjalp arkæologerne med udgravningsarbejdet.

- Ringen lå presset ned mellem stenene i en gammel brolægning, og selv om den noget deformeret af de mange år i jorden, så er den meget velbevaret, siger Signe Fog Mogensen.

Guldringen stammer fra anden halvdel af 1300-tallet, fortæller Michael Andersen, som er forskningschef ved Middelalder, Renæssance og Numismatik ved Nationalmuseet.

- Det er et meget sjældent og usædvanligt fund. Det er ikke noget, man ser hver dag, men snarere en gang hvert halvtredsindstyvende år, siger Michael Andersen.

Hvem ejeren har været, tør Michael Andersen ikke gætte på. Ringen kan have tilhørt både en kvinde og en mand, og man skal ikke lade sig snyde af, at ringen har en stor diameter.

Dengang var det ikke usædvanligt, at folk gik med handsker og bar fingerringe uden på handskerne.
Det er en type ring, som kunne bæres af både gejstlige og verdslige personer.

- Ringen har haft en ganske særlig betydning for den person, som bar den. Den har indgået i en individuel fromhedskultur og vist ejerens personlige fromhed og særlige tilknytning til kirken og deltagelse i personlige andagter, siger Michael Andersen.

Netop i 1300- og 1400-tallet var Jomfru Maria en populær helgen, og Madonnadyrkelsen kan stadig ses i mange kirkers inventar fra dengang og i kalkmalerier. På den måde passer den lille guldfingerring fint ind i tidens strømninger.

Ligesom i dag var Nykøbing Falster en driftig by, og der var en livlig trafik på torvet dengang i 1300-tallet. Signe Fog Mogensen fortæller, at kirken lå lige op ad torvets nordlige side. Byens rådhus lå også på torvet, og torvet var rammen om markeder og byens handelsliv.

Guldringen er i øvrigt ikke den eneste Madonnaring, som er fundet i Nykøbing. Sidst i 1800-tallet fandt man en skat i Frisegade, som ud over en masse mønter også indeholdt to ringe, hvoraf den ene minder om ringen fra torvet.

  • Guldringen fra Nykøbing Torv. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.
Annonce
Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland