Færgedebat: - Det er skruen uden ende

”Provinsens potentialer”, ”tanker om naturen”, ”Danmark i verden”, ”breve fra provinsen”, ”fra ekspert til lovgiver” …

På slaget 10.00 lørdag begyndte en sand tsunami af debatter på Folkemøde Møn - spændende fra snart sagt alle aspekter ved provinsen og til det helt globale, hvor eksempelvis den udenrigspolitiske ekspert David Trads i sin debat indledte med en lille anekdote om, at han havde anbefalet sin mor at gå ind i politik, fordi hun havde stort set samme forudsætninger som Donald Trump - oppe i årene og uden forudgående kendskab til den politiske verden.

Så var tonen slået an på en af de mange scener, som i går og i dag rummer både alvor, latter og vigtig debat.

Fredag var det i høj grad skoleelever og studerende fra hele landsdelen, som indtog Folkemødet på Møn.

- Vi havde omkring 5.000 unge på folkemødet fredag, det var en super fin oplevelse, fortæller projektleder Louise Lindhagen.

Lørdag forventer hun også stort rykind til Folkemødet - og krydser fingre for godt vejr.

- Lige nu er solen ved at bryde igennem, så det tegner godt, lød forventningen fra arrangørerne lørdag formiddag.

Sådan lyder det fra David Trads, journalist og mangeårig kommentator, med stort kendskab til folkemøder og debatter.

- Styrken er, at det i høj grad er folk fra lokalområdet, der møder frem og lytter og engagerer sig i debatterne. Det gør skaber en meget lokal virkelighed – og det er unikt og godt, siger David Trads i en pause mellem flere debatter på folkemødet.

Selv om det lokale er i højsædet, så kan man også sagtens debattere det globale, mener David Trads, der for femte gang deltager i Folkemøde Møn.

- Alle mennesker, uanset hvor man bor, interesserer sig jo først og fremmest for de lokale. Men det internationale har jo også stor interesse for mange, så det hænger jo også godt sammen med et folkemøde som dette, siger David Trads.

Hvorfor må private borgere bygge helt ud til kysten langs Øresund, når man eksempelvis på Lolland og småøerne ikke må noget som helst.
Sådan lød det fra en kamplysten Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune, da han lørdag deltog i en debat på Folkemøde Møn om udviklingen, eller afviklingen, på de danske småøer.

Og nok handlede det meget om færgedriften til og fra øerne, men ifølge Holger Schou Rasmussen er den største ”showstopper” for udviklingen på eksempelvis de mindre øer: Planloven.

- Hvis man vil noget erhverv og byggeri langs kysten, så støder man ind i planloven. I en kommune som Lolland med 340 kilometer kystlinje er det jo et stort problem. Kunne man eksempelvis ikke give kommunen råderet over 5-10 procent af kystlinjen til udviklingen. Men så støder man jo ind i Danmarks Naturfredningsforening, lød det fra Holger Schou Rasmussen og satte triumf på:

- I København må man bygge kunstige øer og meget andet. Og kan man gå tørskoet fra København til Helsingør? Nej, vel. På den kyststrækning må man åbenbart godt bygge helt ud i vandet.

I forhold til den aktuelle færgedebat, hvor Lolland Kommune med en ny strategi lægger op til færre afgange til og fra småøerne, handler det ifølge Holger Schou Rasmussen primært om én ting - økonomi.

- Hvem skal betale for færgedriften og omlægning til mere grønne færger? Hvem skal vi tage pengene fra? Skolerne? Børnehaverne? Det er skruen uden ende, lød det fra Lollands borgmester.