Landmænd kunne endelig mødes igen

Den 9. marts sidste år holdt Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) den årlige generalforsamling for 2020. To dage senere lukkede Danmark ned, og siden har det meste stået i coronaens tegn - dog knapt så meget for landmændene, som for mange andre - det vender vi tilbage til om lidt.

Coronarestriktionerne betød nemlig, at DLS i lighed med mange andre foreninger og organisationer rundt om i landet måtte udskyde dette års generalforsamling, som skulle være holdt i første halvdel af marts.

Derfor blev det først tirsdag, at Hal A i Sakskøbing Sportscenter kunne lægge lokaler til 2021-udgaven af generalforsamlingen. Og så ville skæbnen, at fremmødet begrænsede sig til 61 stemmeberettigede medlemmer samt et mindre antal gæster, fordi forårsvejret endelig er begyndt at vise sig fra en side, hvor det kan betale sig at få sprøjtet markerne. Derfor var en del blevet hjemme for at klare det, inden vejret måske slår om igen.

Men tilbage til coronaen, der ikke har berørt landbruget helt så meget som mange andre brancher. For som DLS-formand John Nielsen bemærkede i sin formandsberetning, så har landmændene i modsætning til de fleste andre danskere ikke været sendt hjem.

- Det er nok også lidt svært når vores arbejdsplads også er vores hjem... Nej, vi har sammen med, heldigvis mange andre danskere, fortsat med at passe vores arbejde med at producere gode og sunde fødevarer til danskerne. Vi og vores ansatte har ydet et kæmpe bidrag til at holde Danmark i gang, så kommende generationer kan betale den corona-regning som diverse hjælpepakker og mindre gang i samfundet, udløser, sagde John Nielsen.

Enkelte dele af landbruget var dog udsat for store udfordringer i 2020. Det gælder blandt andet for læggekartoffelavlerne.

De blev ramt af corona-relaterede økonomiske problemer hos blandt andre nordafrikanske avlere, som de plejer at handle med.

- Vores lokale avlere har set ind i meget store tab, da deres produktion ikke umiddelbart kan bruges til andet, fortalte John Nielsen.

Formanden kom også omkring emner som økologi, udbetaling af erstatning - eller mangel på samme - til minkavlerne, regeringens udspil til en ny landbrugsreform, den kommende gasledning til Lolland-Falster og varmestriden mellem Refa og varmeværkerne i Sakskøbing og Maribo.

- Det har været en meget speget sag, hvor der i mine øjne kun er to vindere - nemlig advokaten, der repræsenterer Maribo Varmeværk, og advokaten, som står for rekonstruktionen af kraftvarmeværket i Sakskøbing. Taberne bliver forbrugerne, som skal betale de store advokatsalærer - og ikke mindst kan jeg konstatere, at de største tabere i den sag kan blive de landmænd, som har leveret halm til Refa, bemærkede John Nielsen.

Han fortalte videre, at der arbejdes på at sikre halmleverandørerne betaling for den halm, de har leveret i november og starten af december 2020, og altså ifølge formanden endnu ikke har fået penge for.

- Min opfordring er derfor, at når I byder ind på halmkontrakter, så lad være med at underbyde hinanden for at få lov til at levere halm til varmeværkerne. Meld jer ind i halmleverandørforeningen og forlang, at forhandlingerne om halmprisen sker kollektivt og med en prisstruktur, der kan sikre, at man ikke ender med at tabe en masse penge ved at levere varme til naboerne i kommunen, lød det fra John Nielsen.

Blandt gæsterne på generalforsamlingen var interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers relativt nye formand Søren Søndergaard, som havde taget turen til Sakskøbing.

Han glædede sig over endelig at kunne komme ud til en generalforsamling med fysisk fremmøde og holdt derefter et længere oplæg omkring nationale emner - ikke mindst de igangværende politiske forhandlinger om en ny landbrugsreform.

Generalforsamlingen bød også på genvalg af John Nielsen som formand. Desuden blev Jens Bring, Jens Ringsing og Jesper Øbo valgt til bestyrelsen, mens Martin Brandt Dissing og Steffen Hansen valgtes til suppleanter.

Læs også artiklen: "Utterslev-landmand blev hædret"