Annonce
Lolland

Lyn slog ned i kirke

Lynet har slået et stort hul i spiret på Bandholm kirke. Foto: Palle Nevad Frandsen
Lørdagens tordenvejr gav store skader på kirken i Bandholm.

Et brag rystede lørdag aften klokken cirka 22.45 store dele af Bandholm, og fik fejlstrømsrelæerne til at slå fra i flere huse. Et lyn fra aftenens voldsomme tordenvejr havde slået ned i byen, uden nogen dog vidste hvor. Det svar kom søndag morgen, da graveren ved Bandholm kirke kørte forbi sin arbejdsplads for lige at sikre, at der ikke var sket noget. Men det var der.

Det er virkeligt slemt, og en ret alvorlig situation for kirken.

Birgith Arvegård Jørgensen

Lynet havde slået ned i kirkens spir, og havde slået et stort hul i taget på spiret og flere mindre huller.

På kirkegården ligger der mindre stykker af skifer spredt ud mod alle verdenshjørner. Det vidner om de kræfter, som er på spil under et tordenvejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alvorlig skade på kirken

Mandag formiddag var menighedsrådsformand Birgith Arvegård Jørgensen oppe for at besigtige skaderne på kirken.

- Det er virkeligt slemt og en ret alvorlig situation for kirken, siger hun efterfølgende.

Fakta om kirken

  • Bandholm kirke er en af de yngre lollandske kirker. Den blev indviet 16. december 1874, og kan altså næste år fejre 150-års jubilæum.
  • Kirken blev tegnet af arkitekt H. Sibbern, der også har slået stregerne til en stor del af bygningerne under Knuthenborg Gods.
  • Bandholm kirke er inspireret af den romanske og gotiske arkitektur.
  • Kirken har 350 siddepladser.

Skaderne er ikke så slemme, som da et lyn for to år siden slog ned i Tillitze kirke. Men de er slemme nok, slår formanden fast.

- Alt elektricitet i kirken er ødelagt. Elkablerne er simpelthen brændt af, og er visse steder sprunget ud af væggen. Det betyder, at vi hverken har lys, varmestyring eller strøm til fjernvarme og orgel, forklarer Birgith Arvegård Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heldigvis regnede det

Håndværkere er allerede i gang med at afdække skaderne, men da der er tale om en forsikringssag, kan menighedsrådet ikke bare sætte gang i en udbedring af de ødelæggelser, som har ramt kirken. Menighedsrådet har også informeret stiftet, og nu handler det så blot om at vente på, at skaderne bliver vurderet.

Der er spærret af omkring kirkens tårn, og håndværkerne var mandag i gang med at afdække skaderne, så kirken ikke bliver yderligere ødelagt, mens man venter svar fra forsikringsselskabet. Foto: Palle Nevad Frandsen

På en ellers ulykkelig aften for Bandholm kirke, kan Birgith Arvegård Jørgensen dog finde lidt trøst. For sammen med det kraftige tordenvejr kom der en ordentlig skylle regn.

- Den har uden tvivl været med til at forhindre, at der er gået ild i kirken, siger hun.

Lynnedslaget i Tillitze kirke viste, at restaureringer er en bekostelig affære, og kan lang tid at få udbedret.

  • Kirkelyn Bandholm (1)
    Lynet har slået et stort hul i spiret på Bandholm kirke. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Kirkelyn Bandholm (4)
    Der er spærret af omkring kirkens tårn, og håndværkerne var mandag i gang med at afdække skaderne, så kirken ikke bliver yderligere ødelagt, mens man venter svar fra forsikringsselskabet. Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t