Lolerkredsen kan nu købe gården Ellevehøj ved Kragenæs og bestille den tredje kæmpesten og det nødvendige lydudstyr.
En fonds-donation på to millioner kroner baner nu for alvor vej for realiseringen af det unikke kunst- og musikprojekt Dodekalitten ved Glentehøj ved Kragenæs på Nordlolland.
Herfra skal 12 kæmpestore og syngende stenfigurer om nogle år skue ud over land og hav på den smukke nordkyst.
Lolerkredsens bestyrelse med formand, godsejer Jon Krabbe i spidsen er begejstret over donationen.
- Navnet på fonden vil først blive offentliggjort, når yderligere fondsmidler er tilvejebragt, men donationen sætter os i stand til at erhverve gården Ellevehøj og klargøre grunden, så den første stenfigur kan opstilles, fortæller Jon Krabbe.
Læs mere på www.dodekalit.dk