Annonce
Lokal nyt

Nye skilte laves om igen

Farøbroen, 23. juni 2014. - Opsætning af pixogramer på Farøbroen. (Foto: Flemming Keith Karlsen) Foto: Flemming Keith Karlsen

Et ny skilt, som skal redde liv på Farøbroerne, forvirrer mere end det gavner.

”Det er en ommer” – Andet kan man ikke sige om 25 nye skilte, som skal hjælpe havarerede bilister til at søge væk fra bilerne og ind på Farøbroernes nødfortov, hvis de går i stå eller bliver involveret i trafikuheld på broerne.

Farøbroerne har netop rundet sin 31 års fødselsdag. I lige så mange år har der ikke været tydelige skilte på broen, som har vist, at der findes et nødfortov bag autoværnet. Små orange piktogrammer har anvist, at man ved uheld, havari og lignede skal skræve over broernes betonautoværn og ind på det nødfortov, som løber langs broerne i begge retninger.

Piktogrammerne er dog ikke prangende i deres udseende og svære at få øje på.

Der har gennem årene været nogle tragiske episoder, hvor bilister, som er kørt i stykker på broen og holdt stille, er blevet ramt af andre bilister. Det har kostet både alvorlige ulykker og flere dødsfald.

Foklketidende.dk spurgte i efteråret 2013 Vejdirektoratets afdeling for Farøbroerne om muligheden for en skiltning, som kunne oplyse om nødfortovet.

Men svaret var, at det både var dyrt og omstændeligt.
- Når vi gør noget, skal vi gøre det rigtigt. Det vil tage lang tid at få lavet nogle analyser af, hvad der er den bedste løsning, sagde sagsansvarlig for Farøbroerne hos Vejdirektoratet, Hans-Aage Cordua, i september 2013.

Han mente at det for nogle, specielt gangbesværede, er svært at forcere det cirka 80 centimeter høje autoværn. Derfor overvejede man at konstruere en form for trapper over autoværnet. Den idé blev dog droppet, da det ville værre både omkostningstungt og nedsætte sikkerheden ved broens betonautoværn.

Efter gentagne forespørgsler meddelte Vejdirektoratet i oktober 2015, at nu havde man besluttet, at bruge vinteren på at få designet nye skilte og mere informative skilte.

Niels Højgaard Pedersen, som er afdelingsleder for bygværker i Vejdirektoratet, havde overtaget sagen, og han forklarede at skiltene skulle havde været klar i april.

Efter lang tids overvejelser om designet, blev skiltene sat i produktion. Så skulle de godkendes både af politi og Vejdirektoratet. Politiets tilladelse kom i hus i juni. Skiltene kom hjem, men så manglede beslagene.

23. juni blev dagen, hvor skiltene kom op på broerne, hvor de skal hjælpe bilister ved havari og uheld til lynhurtigt at forstå, at man skal bevæge sig ind på broens nødfortov, for at komme i sikkerhed, så man ikke risikerer at blive ramt af andre biler, som kommer kørende på broen, skulle sættes op. Fem mand fra Vejdirektoratet og to arbejdsbiler var mødt op broerne og monterede skiltene med 300 meters mellemrum på cementautoværnet ind til nødfortovet.

Teksten ”Brug nødplads ved havari” og pile i begge retninger giver ikke nødvendigvis oplysningen om at søge ind på nødfortovet. Og slet ikke for udenlandske trafikanter, som ikke kan læse dansk.

- Vi betragter det som et pilotprojekt og erkender, at de nye skilte kan være mere forvirrende end retvisende og måske i særlig grad overfor udlændinge, siger Niels Højgaard Pedersen.

Vejdirektoratet har derfor besluttet, at de nye skilte bliver overklistret med et piktogram (se billede nr. 2 i billedserie), forestillende en person på flugt.

De 25 skilte, som blev sat op i sidste uge, har kostet ca. 13.000 kroner plus moms i produktion, dertil kommer udgifter til opsætning.

Det nye piktogram, som bliver sat hen over teksten på de nye skilte, som dog beholder pilene.
Opsynsmand Morten Rasmusen ved et af de piktogrammer, som har siddet på broerne i mange år. Foto: Flemming Keith Karlsen
Montering af nye skilte Foto: Flemming Keith Karlsen
Montering af nye skilte Foto: Flemming Keith Karlsen

Fakta:
Både hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politis vagtcentral og hos Dansk Autohjælp er det fast procedure at henvise trafikanter, der er havareret på Farøbroerne, til straks at forlade bilen og kravle i sikkerhed på nødfortovet bag autoværnet.

Men ikke alle havarerede bilister kontakter politi eller vejhjælp, når de kører i stykker. Og dermed er de i fare for at komme til skade, hvis bagfrakomnende biler overser dem og påkører dem på broerne, hvor der ikke er nødspor.

Ved Guldborgsundtunnellen er der automatiske bomme, som kan fjernstyres fra politiets vagtcentral. Politiet kan via tv-overvågning følge trafikken på både Farøbroerne og i Guldborgsundtunnellen. Men kun ved tunnelen kan bommene fjernstyres og stoppe trafikken, så snart der observeres et uheld eller en havareret bil, hvis politiet skønner, at der er fare for at forværre situationen.
Det er en mere omstændelig opgave på Farøbroerne, hvor det er en gammeldags bom med håndsving.

  • Flemming Keith Karlsen
    Farøbroen, 23. juni 2014. - Opsætning af pixogramer på Farøbroen. (Foto: Flemming Keith Karlsen) Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Det nye piktogram, som bliver sat hen over teksten på de nye skilte, som dog beholder pilene.
  • Opsynsmand Morten Rasmusen ved et af de piktogrammer, som har siddet på broerne i mange år. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Montering af nye skilte Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Montering af nye skilte Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland