Den nye regering tilsidesætter både folkekirken og de mange kommende konfirmanders behov ved at lægge op til at afskaffe en helligdag.
Sådan lyder det fra formanden for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge.
Hun er ærgerlig over udsigten til at miste store bededag, der bliver peget på som det mest sandsynlige offer for planerne.
- Det er en stor konfirmationsdag - også i 2024 og 2025, fordi man planlægger et år i forvejen. Der er en masse præster, som skal omstrukturere deres planer, siger hun.
Samtidig er det ifølge Pernille Vigsø Bagge en udfordring for de mange aftaler, familierne til konfirmanderne har lavet lang tid i forvejen.
- Folk booker restaurationer, cateringfirmaer, telte og udstyr op til fem år ude i fremtiden, siger hun.
Store bededag ligger hvert år fredagen før fjerde søndag efter påske. Den blev indført som helligdag i 1686.
Dengang var formålet, at man skulle faste og holde sig ædru, holde sig fra arbejde, spil og leg - for i stedet at gå i kirke.
Regeringen vil med afskaffelsen øge arbejdsudbuddet og bruge pengene derfra på at øge udgifterne til forsvaret.
Det vides ikke, hvor mange penge regeringen regner med at få ud af manøvren.
Men da Helle Thorning Schmidts S-R-SF-regering diskuterede at afskaffe en fridag til landets lønmodtagere i 2012, var forventningen, at det ville resultere i to milliarder ekstra kroner til statskassen om året.
Helt generelt savner Pernille Vigsø Bagge et øje på folkekirken fra SVM-regeringen. Havde der stået mere om kirkens betydning for danskerne, havde udsigten til at miste store bededag ikke været så slem.
- Hvis der havde stået nogle tanker om folkekirkens betydning i vores samfund i regeringsgrundlaget, var det ikke så iøjnefaldende. Men det gør der ikke, siger hun.
Der bliver lagt op til, at afskaffelsen skal træde i kraft fra 2024.
/ritzau/