Annonce
Lokal nyt

Udeområdet ved Perronen er midlertidigt lukket

Gården ved værestedet Perronen er lukket indtil 30. juli. Klavs Lauritzen beroliger brugerne, at førstesalen med rådgivning og hjælp stadig er åben som sædvanlig. Foto: Claus Hansen/arkiv

To forskellige grupper af brugere på Perronen har haft en

uhensigtsmæssig opførsel overfor hinanden.

For første gang i 21 år er gården ved værestedet Perronen midlertidigt lukket.

Indtil mandag 30. juli er det kun førstesalen på værestedet, der er åbent.

Lukningen sker på grund af forskellige gruppers uhensigtsmæssige opførsel overfor hinanden.

- Vi hader at straffe kollektivt. Men det var ved at udvikle sig med bander, der lovede hinanden tæsk, og det kan vi ikke have, det skal de vide, fortæller formand for Perronen Klavs Lauritzen.

Trusler og ubehagelig opførsel er ikke gået ud over hverken de frivillige eller ansatte på stedet.

Det er blandt brugerne, der har været ballade.

- Man kan sige, at de gamle og nye grupper kæmper om magten nede i gården. Overfor hinanden er de rigtig modbydelige. Vi kan ikke finde ud af, hvem der starter, forklarer Klavs Lauritzen.

Men ifølge ham er der tale om to grupper, der ikke rigtigt tolererer hinanden og hinandens problemer og sygdomme.

Inden det i mandags blev besluttet at lukke gården ved Perronen i 14 dage, blev der holdt møde med brugerrådet.

I brugerrådet findes der reprænsentanter fra begge de brugergrupper, der er i konflikt med hinanden.

- De syntes, det er en god idé at få en tænkepause, fortæller Klavs Lauritzen.

Han mener, at de brugere, der har en psykisk diagnose, måske med fordel kan bruge Huset på Thorsensvej.

På et møde fredag 27. juli skal brugerrådet finde frem til, hvordan man skal agere i fremtiden.

Og når gården igen åbner mandag 30. juli, holdes der brugermøde, hvor der bliver talt om regler for at være i gården.

- Vi overvejer noget med gule og røde kort, fortæller Klavs Lauritzen.

Han mener, værestedet skal være for alle, der har lyst til værestedet.

- Alle er velkomne, bare de opfører sig ordentligt. Og det er det, de har haft svært ved, fortæller han.

En af de ting, Klavs Lauritzen tror ville kunne være med til at hjælpe på problemerne, er at ansætte flere personaler.

Det håber han, at værestedet får et kommunalt tilskud til.

Han efterlyser personer, der kan være i gården og tage problemerne i opløbet. Det skal også være ansatte, der kan hjælpe brugerne med at tage skridtet til at gå op på første sal, hvor de kan få hjælp af en socialrådgiver.

- Det nytter ikke, vi sætter frivillige derned, det skal være uddannede mennesker. Det kan være et meget stort skridt for nogle af brugerne at komme op på første sal for at få hjælp, fortæller Klavs Lauritzen.

Ansøgningen ligger til behandling i kommunen i august. I øvrigt sammen med en ansøgning om 900.000 kroner til udvidelse af Perronens køkken, der ifølge Klavs Lauritzen er for småt til de mange, der bruger det.

- Vi krydser fingre for, at der sker noget i august. Vi har manglet ansatte i flere år, det ved politikerne godt, fortæller Klavs Lauritzen.

Der er også et ønske om at indrette gården anderledes, så der bliver bedre plads.

- Når der er mange, kommer brugerne for tæt på hinanden. Så er det, der bliver ballade, forklarer Klavs Lauritzen.

Og understreger, at det er gården, der er lukket. Huset er åbent for dem, der har brug for det.

Man kan ringe på eller ringe til Perronen, så får man hjælp.

  • Gården ved værestedet Perronen er lukket indtil 30. juli. Klavs Lauritzen beroliger brugerne, at førstesalen med rådgivning og hjælp stadig er åben som sædvanlig. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland