Annonce
Lolland

4.000 oliefyr hos husejere skal væk

Tilbuddet løber, til de 150 rådgivninger er opbrugt. Foto: Suntherm

Få rådgivning om skift til varmepumpe - Flere måder at få ny, grønnere varmekilde finansieret på.

LOLLAND Som led i klimapolitikken ønsker byrådet, at de cirka 4.000 oliefyr i private hjem i Lolland Kommune skal udfases og udskiftes med varmepumper.

Og nu kan de første 150 oliefyrsejere i helårsbeboelser få rådgivning om det. Det sker gennem samarbejdsprojektet REn Energi Lolland, REEL. Rådgivningen er gratis og tilbydes via telefon og mail. Er der behov for, at rådgiveren skal se elementer i huset, så kan telefonens kamera tages i brug.

- Vi har penge til cirka 150 sådanne rådgivninger af cirka en times varighed ved organisationen EnergiTjenesten, der baserer rådgivningen på erfaringer fra projektet Future, oplyser projektkonsulent Tommy Olsen fra REEL, der fortsætter:

- Olie er en dyr opvarmningsform. Man bør spare 30 procent på varmeregningen ved udskiftningen. Samtidig er olie en klimaskadelig opvarmningsform. Derfor vil vi gerne hjælpe med at få udskiftet oliefyrene, og vi skal bruge mere af den grønne energi selv, som produceres på Lolland.

Rådgivningen handler om, hvad husejeren skal være opmærksom på ved valg af varmepumpe med hensyn til støj, placering og virkningsgrad. Om der skal gøres andet ved huset for at kunne opvarme det med en varmepumpe, og hvordan man kan finansiere sin varmepumpe, hvilket tilskud man kan få, samt hvor meget man kan spare på varmeregningen, og hvor "grøn" man bliver.

- Vi ved, at 150 boligejere ikke er mange. Men det er en start, hvor vi både hjælper nogle lokale og samtidig samler erfaringer om, hvordan vi bedst kan hjælpe i fremtiden, siger Tommy Olsen.

Man skal eje en helårsbolig og bo udenfor fjernvarmeområderne for at få rådgivningen. Man kontakter EnergiTjenesten på mail callcenter@energitjenesten.dk eller telefon 6131 5190 på tirsdage mellem klokken 10 og 12. Ringer man udenfor dette tidsrum, kan man lægge besked og - som pr. mail - oplyse sit navn og telefonnummer. Man bliver derefter kontaktet indenfor to hverdage, hvor der aftales et tidspunkt for rådgivningen.

Det er muligt at få en varmepumpe med nul kroner i udbetaling og afdrag over 10 år. Man kan også skifte til et elselskab, hvor man betaler varmepumpen af i løbet af fem år over elregningen, eller man kan få en varmepumpe på abonnement, hvor man dog som regel skal lægge 20.000 kroner først, oplyser Tommy Olsen.

- Vi er også ved at lave reseach på bankerne i kommunen for at se, hvad vi kan gøre for de husejere, der ikke umiddelbart kan låne penge til omstillingen.

  • Tilbuddet løber, til de 150 rådgivninger er opbrugt. Foto: Suntherm
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen