Annonce
Lolland

Corona satte turbo på video-konsultationer

2. marts åbnede Nærklinik Nakskov, og 6. marts klippede regionsrådsformand Heino Knudsen den obligatoriske røde snor. Foto: Ingrid Riis

Åbningen af regionens nærklinik har - på godt og ondt - været præget af corona.

NAKSKOV 2. marts åbnede Nærklinik Nakskov, og 11. marts lukkede Danmark. Corona-pandemien kom derfor til at sætte et stort præg på den første tid i den nye lægeklinik, der flyttede ind i Nakskov Sundhedscenter, da læge Kim Brogaard rykkede ud og gik på pension.

- Det gav os lidt ro til at komme på plads, at patienterne holdt igen med at komme, siger praksismanager og sygeplejerske Rune Follemand Nielsen.

- Men vi kan godt mærke, at der er tryk på nu, fordi folk har holdt igen. Det skal vi løse nu, siger han og tilføjer, at corona-pandemien også har sat skub i brugen af videokonsultationer.

Har taget det til sig

For en måneds tid siden foregik størstedelen af konsultationerne således via video og telefon, mens det i dag kun er et par stykker om dagen.

- Jeg tror, mange har taget det til sig, og vi har draget nogle gode erfaringer, siger han.

Funktionschef for nærklinikker, Hanne Schjøning Nielsen, er enig og påpeger, at det netop var defineret som en særlig opgave for klinikken at gøre sig erfaringer med ny teknologi.

- Det var et af de her områder, vi var nysgerrige efter at afprøve. Nu fik vi lov at gøre det hurtigt, konstaterer hun.

Og teknikken fungerer faktisk, som den skal, vurderer Rune Follemand Nielsen. Men, tilføjer han, det afhænger selvfølgelig også af, hvilken telefon, computer eller tablet, patienterne bruger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode erfaringer

Erfaringerne viser dog også, at teknikken har sine begrænsninger. For eksempel har det ikke altid været så let at bedømme sår og eksem over video, som de havde troet i klinikken.

- Vi skal have kigget på data og set på, hvad vi har registreret, det er godt til, og hvor vi kan udvikle det mere, fortæller Hanne Schjøning Nielsen.

En anden erfaring er dog, at videokonsultationerne kan være en god måde at få patienter i tale, som af den ene eller den anden grund har svært ved at finde vej til klinikken.

- Vi har fået nogle patientgrupper i tale, som er psykisk sårbare og ikke vil ud ad en dør. Det, at vi har kunnet tale med dem på video, har været en fordel. Det er en positiv historie, konkluderer Rune Follemand Nielsen.

Han tilføjer, at det også har været smart med videokonsultationerne, når eksempelvis kronikere har villet undgå den smitterisiko, der kan være ved at bevæge sig til klinikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt modtaget

Spørger man, hvordan klinikken ellers er kommet fra land, er meldingerne positive.

- Det er gået stille og roligt. Vi er blevet taget godt imod, siger Rune Follemand Nielsen, og det er Hanne Schønning Nielsen enig i.

- Vi er blevet taget godt imod af de praktiserende læger i Nakskov Sundhedscenter og af Kim Brogaards tidligere patienter. Det virker som om, folk er tilfredse, vurderer hun.

Siden åbningen har nærklinikken fået omkring 950 nye patienter og er blevet udvidet med en ekstra sygeplejerske.

Det betyder, at der inklusive praksismanager Rune Follemand Nielsen er tre. Dertil kommer de fire læger - som deles om to fuldtidsstillinger - og 1. juni begynder en sekretær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt samarbejde

Inden åbningen blev det nævnt, at nærklinikken måske også kunne aflaste byens øvrige praktiserende læger i sommerferien, men det bliver næppe aktuelt denne sommer.

- De har egne vikarer, de benytter, fortæller Hanne Schønning Nielsen.

Til gengæld håber nærklinikken på at kunne samarbejde om andre ting.

- Vi har virkelig et godt kollegialt samarbejde om at hjælpe, hvor vi kan, synes Hanne Schønning Nielsen.

  • 2. marts åbnede Nærklinik Nakskov, og 6. marts klippede regionsrådsformand Heino Knudsen den obligatoriske røde snor. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Annonce
Annonce
Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver