Annonce
Lolland

EL om vaskeordningen: Udvalg blev ført bag lyset

Bente Borreskov, Enhedslisten. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

- Jeg har aldrig set den aftale. Vi er ikke blevet præsenteret for den i ældre- og sundhedsudvalget, sagde udvalgsmedlem.

LOLLAND Onsdag aften holdt Enhedslisten et onlinemøde om den nye vaskeordning, og her skortede det ikke på kritik af ordningen. Blandt kritikerne var Karen Zubari, der fra første færd advarede mod den nye ordning, allerede inden den var indført.

På aftenens møde mindede hun om, at hun tilbage i marts 2020 i Folketidende skrev et læserbrev, hvor hun efter et møde i Ældrerådet advarede om, hvad der stod i kravspecifikationerne for ordningen:

- Det bliver kun tøj, der kan gå i tørretumbler, som bliver omfattet af ordningen. Altså kan man ikke længere gå i varme sokker, trøjer, skjorter, pæne bluser, lange bukser etc., for kigger man nærmere på disse ting, så sidder der næsten altid et vaskesymbol i, der siger "ikke tørretumbler", skrev hun.

Men den begrænsning blev politikerne i ældre- og sundhedsudvalget ikke orienteret om, sagde byrådsmedlem Bente Borreskov (EL) på aftenens møde. Politikerne har nemlig ikke fået nogen kopi af kommunens aftale med vaskeriet.

- Jeg har aldrig set den aftale. Vi er ikke blevet præsenteret for den i ældre- og sundhedsudvalget. Vi har kun på et lukket punkt fået at vide, at nu var den indført. Vi er aldrig blevet præsenteret for, at skånetøj og finvask ikke er med. Før der blev palaver, var vi ikke klar over, at det kun var halvdelen af tøjet, der skulle vaskes. Og det kan ikke være rigtigt, for dengang, det var hjemmehjælperne, der vaskede, fik de vasket alt deres tøj, sagde hun.

Den store ændring gør netop, mener Karen Zubari, at den nye ordning er indført på et forkert grundlag.

- Jeg mener, det er klart ulovligt. Man kan ikke sige til folk: "Fra nu af får I kun vasket halvdelen af jeres vasketøj". Når man forringer en ydelse til borgerne, skal man forklare hvorfor, og det gjorde man ikke. Man nævnte det ikke engang, sagde hun og oplyste, at hun har klaget til Ankestyrelsen og fortsat venter på en afgørelse.

- Hvis ordningen kendes ulovlig, vil jeg tro, der kommer en tilbagebetalingspligt, sagde hun og tilføjede, at sagen også bør få konsekvenser for de ansvarlige.

Forholdt oplysninger

At Karen Zubari har klaget til Ankestyrelsen blev rost af Bente Borreskov, som finder det forkert, at borgerne udover grundtaksten på 200-300 kroner om måneden bliver afkrævet ekstrabetaling for tøj, der ikke kan tørretumbles.

- Det, borgerne fik vasket af hjemmehjælperne, det er det, de skal have vasket for de 200 kroner, for det er det, vi har aftalt i ældre- og sundhedsudvalget. Og det kan godt være, det ikke er direkte ulovligt, men vi er blevet forholdt nogle oplysninger. Der står kun uld og silke, men det er alt muligt tøj, der ikke er omfattet, gentog hun.

For kommunens ældre- og sundhedsdirektør, Thomas du Plessis de Richellieu, er kritikken fra Bente Borreskov ikke ny. Og han er ikke enig.

- Der er måske nogle ting, vi kunne have gjort bedre, men vi har efter vores opfattelse ikke brudt loven. Og jeg mener ikke, vi har ført nogen bag lyset.

Det mener Bente Borreskov og Karen Zubari?

- Det er jeg ked af. Men Ankestyrelsen kigger på det, siger han og henviser i øvrigt til et notat, han har skrevet i september.

Af notatet fremgår det, at udvalget fastsatte priserne for ordningen på et møde 5. maj 2020, hvor det på grund af udbudsreglerne var på en lukket dagsorden.

Thomas du Plessis de Richellieu tilføjer, at 28 andre kommuner har valgt samme leverandør - Elis Danmark.

- Og i forhold til de andre kommuner ligger vi i den lave ende af, hvad borgerne betaler for en ordning, som fuldstændig matcher det, der er i andre kommuner.

12. april mødes ældre- og sundhedsudvalget med vaskefirmaet for at drøfte mulige forbedringer af ordningen.

  • Bente Borreskov, Enhedslisten. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen