Elise Sydendal: Det var vildt at være til COP26

FEJØ Efter to uger tætpakket med oplevelser ved FN's klimatopmøde COP26 i Glasgow er den tidligere fejbatting Elise Sydendal vel hjemme i Danmark. En stor del af den første uges oplevelser beskrev hun i en dagbog i Folketidende 8. november, men uge to blev så hektisk, at hun ikke fik tid til at fortsætte dagbogen.

I uge to var hun nemlig som akkrediteret deltager fra Den Grønne Studenterbevægelse med indenfor til selve mødet - i det, der blev kaldt blue zone.

- Jeg kom indenfor i bygningen. Jeg havde selvfølgelig ikke adgang til de lukkede rum, men jeg kunne komme til de større plenar-ting og de steder, hvor ngo'erne opholdt sig, beretter hun.

Hver morgen mødtes hun med repræsentanter fra andre danske ngo'er - blandt andre Care, Verdensnaturfonden, Mellemfolkeligt Samvirke og Verdens Skove.

- Det var meget nice, og de er virkelig dygtige. Men de var også vant til, at det gik langsomt, siger hun og forklarer, at hun selv var mere utålmodig.

- Vi i Den Grønne Studenterbevægelse fik ros af de andre ngo'er for vores kritiske gåpåmod - de var meget imponerede over vores aktive tilgang, fortæller hun.

Men gåpåmodet blev afløst af skuffelse over, at verdens lande ikke enedes om en mere ambitiøs plan. En skuffelse, der ramte hende hårdere, end hun havde forventet.

- Vi er vant til at få dårlige nyheder, så jeg troede også, jeg var blevet immun, men det ramte ret hårdt, siger hun og fortæller, at hun og en rejsekammerat som planlagt var steget på en bus hjem fredag aften, men at topmødet trak ud og fortsatte om lørdagen.

Afslutningen så hun derfor live på en computer, da de var nået til London. Her kunne hun se, at landene enedes om at udvande en erklæring om fossile brændsler. Nu skal de ikke, som der ellers først stod i et udkast til erklæringen, udfases, men "nedfases".

- Der var vi ret kede af det, konstaterer hun.

Skuffelsen ændrer dog ikke på, at det var en vild oplevelse at være med til COP26 - både ude i gaderne den første uge og inden for i den anden.

- FN er jo det højeste niveau, der er i verden, i forhold til at finde klimaløsninger. Kunne man gøre noget her, ville det virkelig nytte noget. Og det er vildt at have været med som lille mig, det her sted, hvor tingene udfoldede sig.

Det var dog langt fra alt, hun så, som hun var glad for.

For eksempel fik hun indtryk af, at delegationen fra fossilindustrien - for eksempel kul- og olieselskaber - var blandt de største på hele mødet.

- Det er virkelig kritisk. Det er som at invitere et tobaksselskab til en kræftkonference. Og man gik fra udfasning til nedfasning af "ikke-effektive" fossile brændsler, fordi de lobbyede så massivt. Så var det åbenbart ikke vigtigt, at vi var 150.000 på gaden, siger hun og tilføjer, at det også var underligt at se den pavillon, Danmark havde.

- Danmark kaldte sig "State of green", og der var masser af arrangementer sammen med Dansk Industri og andre, der fik lov til at greenwashe sig selv helt vildt: "Se hvor grønne vi er!" Men vi lever ikke op til Parisaftalen, så det virker hult, synes hun.

Når rige lande som Danmark ikke lever op til tidligere indgåede aftaler, kan hun godt forstå, at de fattigere har svært ved at se, hvorfor de skal. Derfor mener hun også, at Danmark har et stort ansvar for, at det endte med en aftale, der var langt fra at være så ambitiøs, som hun havde ønsket.

Til gengæld var det en glæde at møde nogle af de mange andre klimaaktivister - især fra den sydlige halvkugle - der aktionerede udenfor.

- Udenfor har folk forstået, at krisen er virkelig, bemærker hun og fortæller, at hun fik knyttet gode kontakter til aktivister fra Norge og Sverige, og at Den Grønne Studenterbevægelse håber at få et samarbejde i stand.

Et af målene er nemlig at få olienationen Norge til at kvitte de fossile brændsler.

Kampen for klimaet fortsætter!