Annonce
Lolland

Jarvig på Maglemervej er solgt

Jarvig Møblers domicil på Maglemervej har fanget en ukendt købers øje. Derfor er det slut med møbelsalg fra adressen om et år. Foto: Arkiv

Ejer: - Når man får et tilbud, der er så godt, bliver det svært at afslå.

MARIBO Om et år er Jarvig Møbler på Maglemervej 46 en saga blot. Indehaver Torbjørn Nielsen fra Ullerslev Møbler bekræfter, at han har solgt bygningerne.

- Når man får et tilbud, der er så godt, bliver det svært at afslå, forklarer han.

Torbjørn Nielsen fortæller, at salget slet ikke var ventet, men kom i stand, fordi en køber meldte sig på banen og ville give en rigtig god pris for bygningerne.

- Vi havde ingen planer om at sælge og synes faktisk, at vi har en rigtig god forretning på Maglemervej. Derfor står vi da også i en situation, hvor vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre nu, siger han.

Torbjørn Nielsen har solgt Jarvig Møbler på Maglemervej. Men leder nu efter nye lokaler. Foto: Torben Larsen/arkiv

Anonym køber

Hvem køberen er, kan Torbjørn Nielsen ikke afsløre. Men det er altså nogen, der har givet et særdeles lukrativt tilbud for adressen, og umiddelbart er der ikke tale om møbelsalg.

- Og lad os sige det, som det er, at erhvervsbygninger i Maribo er ikke de nemmeste at komme af med. Så nu kom tilbuddet, der nok var kommet helt perfekt om en 10 års tid, når pensionen begynder at lure, griner Torbjørn Nielsen.

Ifølge købsaftalen skal møblerne dog være ude om et år, så der er lidt tid til at finde ud af det hele.

- Vi har været rigtig glade for at have forretningen i Maribo. Det giver en god effekt, at vi har butik i Vordingborg, Ullerslev og så den i Maribo. Og vores problem er jo også, at vi har brugt Jarvig Møbler som lager for alle vores tre møbelforretninger. Så det giver os et akut logistikproblem, siger Torbjørn Nielsen.

Han er derfor begyndt at kigge sig om efter egnede lokaler i byen, hvor Jarvig Møbler kan rykke hen. Der er altså ikke nødvendigvis tale om en lukning af byens eneste tilbageværende møbelforretning.

- Det er ikke sådan, at vi lukker nu og her. Der bliver tale om en meget langsom afvikling, der sagtens kan gå hen og blive en udvikling i stedet. Vi skal bare finde de rette bygninger. Skal det være en flytning i stedet for en lukning, så kræver det, at vi finder det rette sted, siger Torbjørn Nielsen.

- Hvis der er nogen, der har noget, som kunne passe, må de endelig sige til. Vi har antennerne ude. Alt står åbent for os lige nu. Det eneste, der er sikkert, er, at vi er ikke på adressen om et år, siger Torbjørn Nielsen.

De tre butiksmedarbejdere og tre lagermedarbejdere i Maribo bliver i møbelforretningen, hvad end der kommer til at ske.

- Og vi vil under alle omstændigheder stadig have forretninger i Vordingborg og Ullerslev, så der kan man henvende sig for reklamation og kundeservice. Det er jo samme indehavere, siger Torbjørn Nielsen.

Jarvig Møbler blev startet i 1925 af Carl Jarvig, der begyndte med at sælge brugte møbler fra to jernbanevogne. I 1942 overtog datteren Ellen Jarvig, og hendes søn Mogens kom med i forretningen i 1972. Forretningen havde til huse ved Ved Åen frem til 1997, hvor den flyttede til Maglemervej. I 2014 blev Jarvig Møbler solgt til Torbjørn Nielsen fra Ullerslev Møbler.

Torbjørn pointerer, at der er et helt år til, at de skal være ude af bygningerne på Maglemervej. Til da vil alting køre som altid. Og intet derefter er sikkert endnu.

- Men, det er da vemodigt, at vi skal flytte. Jarvig Møbler har været i byen i næsten 100 år.

  • Jarvig Møblers domicil på Maglemervej har fanget en ukendt købers øje. Derfor er det slut med møbelsalg fra adressen om et år. Foto: Arkiv
  • Torbjørn Nielsen har solgt Jarvig Møbler på Maglemervej. Men leder nu efter nye lokaler. Foto: Torben Larsen/arkiv
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes