Annonce
Lolland

Kirsebærvin hitter på ølbar i USA

Det var først og fremmest en gruppe hipstere med fuldskæg og kasketter, der valgte at tage busturen fra ølfestivalen i København til Frederiksdal. Og øl-elskere er faktisk en vældig god målgruppe for Frederiksdal, fortæller Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen

En busfuld amerikanske ølentusiaster - deriblandt en bar-ejer fra Atlanta - gæstede Frederiksdal.

FREDERIKSDAL På "The Porter Beer Bar" i Atlanta i USA har kunderne flere end 800 forskellige øl at vælge imellem. Men går de ind uden en klar idé om, hvad de vil drikke, er det slet ikke utænkeligt, at de ender med at bestille et glas kirsebærvin fra Frederiksdal.

Den sødlige, dybrøde vin har nemlig en fremtrædende plads på bardisken, og bartenderne er vilde med den lollandske vin, som de ivrigt anbefaler til kunderne.

- Det er meget populært, for det er lækkert og unikt, fortæller Nick Rutherford.

Det er ham, der er indehaver af The Porter Beer Bar, og som inkarneret ølentusiast er han i disse dage i Danmark for - for femte gang - at deltage i Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2019. Det er en stor ølfestival, der tiltrækker ølelskere i tusindvis fra hele verden, og blandt dem altså barejeren fra Atlanta, Georgia.

Sammen med omkring 60 andre af ølfestivalens deltagere - primært amerikanere, men også enkelte brasilianere og taiwanere - benyttede han sig torsdag af et tilbud om at stige på en stor dobbeltdækkerbus fra John's Busser for at blive kørt til det yderste Vestlolland.

Her stod Frederiksdals indehaver, Harald Krabbe, og hans folk klar til at vise rundt og fortælle. Og selv om det måske umiddelbart lyder som lidt af en misforståelse at byde ølentusiaster på kirsebærvin, er det faktisk en god målgruppe.

- Det er en kundegruppe, der er nemmere at have med at gøre, for øldrikkere er meget fordomsfri og synes, det er vildt sjovt at få serveret kirsebærvin, fortæller Harald Krabbe, der dog som det første bød gæsterne på en velkomstdrink bestående af kirsebærvermouth med tonic.

Vermouthen lancerede Frederiksdal for et års tid siden. I første omgang bare et par tusinde flasker, men produktionen kan hurtigt skrues i vejret, og Harald Krabbe tror på produktet.

- Jeg tror, vi står lige på tærsklen til en vermouth-bølge, siger han og vurderer, at vermouth bliver det nye gin.

De 62 gæster smagte da også begejstret på drinken - én del vermouth til tre dele tonic - inden rundvisningen begyndte. Ude blandt kirsebærtræerne fortalte Harald Krabbe om, hvordan hele kirsebær-vineventyret begyndte, og hvordan det, der foregår på marken, er det allervigtigste. At det er umuligt at lave en god vin, hvis man ikke har et godt råmateriale. Og at klimaet spiller en afgørende rolle.

Men netop udviklingen i klimaet og miljøet bekymrer ham. Derfor arbejder Frederiksdal på at omlægge til biodynamisk produktion, og så vil han gøre en indsats for de vilde bier. Mellem kirsebærtræerne skal der plantes store bælter med blomster, og der skal også udlægges træstammer, som bierne kan bo i.

- Det er vilde bier, som ikke producerer honning, men som bare bestøver, fortalte han, mens gæsterne lyttede opmærksomt og flittigt fotograferede med mobiltelefonerne.

Frederiksdal vil gerne dyrke biodynamisk, fortalte Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen
De besøgende blev budt på en velkomstdrink med kirsebærvermouth. Foto: Anders Knudsen
Det var den store dobbeltdækkerbus fra John's Busser, der fragtede gæsterne til Frederiksdal. Foto: Anders Knudsen
De omkring 60 gæster var primært fra USA, men også Brasilien og Taiwan var repræsenteret. Foto: Anders Knudsen
Mobiltelefonerne blev flittigt brugt til at fotografere kirsebærvinen og -træerne. Foto: Anders Knudsen
Frederiksdal lancerede en kirsebærvermouth for et års tid siden, og vermouth er på vej til at blive et globalt hit, vurderer Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen
Frederiksdal vil gøre noget for de vilde bier, der skal bestøve kirsebærtræerne. Foto: Anders Knudsen
Kirsebærtræerne står med stor afstand. Mellem dem skal der sås blomster, som kan tiltrække bier, fortalte Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen
Morten Brink Iwersen, der er en af mændene bag kirsebæreventyret, fulgtes med gæsterne fra København og var med til at vise rundt og skænke smagsprøver. Foto: Anders Knudsen
Gæsterne hørte alt om, hvordan produktionen på Frederiksdal foregår. Foto: Anders Knudsen
Også likøren fik gæsterne lov at smage - og til sidst blev der grillet for gæsterne. Foto: Anders Knudsen
  • Det var først og fremmest en gruppe hipstere med fuldskæg og kasketter, der valgte at tage busturen fra ølfestivalen i København til Frederiksdal. Og øl-elskere er faktisk en vældig god målgruppe for Frederiksdal, fortæller Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen
  • Frederiksdal vil gerne dyrke biodynamisk, fortalte Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen
  • De besøgende blev budt på en velkomstdrink med kirsebærvermouth. Foto: Anders Knudsen
  • Det var den store dobbeltdækkerbus fra John's Busser, der fragtede gæsterne til Frederiksdal. Foto: Anders Knudsen
  • De omkring 60 gæster var primært fra USA, men også Brasilien og Taiwan var repræsenteret. Foto: Anders Knudsen
  • Mobiltelefonerne blev flittigt brugt til at fotografere kirsebærvinen og -træerne. Foto: Anders Knudsen
  • Frederiksdal lancerede en kirsebærvermouth for et års tid siden, og vermouth er på vej til at blive et globalt hit, vurderer Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen
  • Frederiksdal vil gøre noget for de vilde bier, der skal bestøve kirsebærtræerne. Foto: Anders Knudsen
  • Kirsebærtræerne står med stor afstand. Mellem dem skal der sås blomster, som kan tiltrække bier, fortalte Harald Krabbe. Foto: Anders Knudsen
  • Morten Brink Iwersen, der er en af mændene bag kirsebæreventyret, fulgtes med gæsterne fra København og var med til at vise rundt og skænke smagsprøver. Foto: Anders Knudsen
  • Gæsterne hørte alt om, hvordan produktionen på Frederiksdal foregår. Foto: Anders Knudsen
  • Også likøren fik gæsterne lov at smage - og til sidst blev der grillet for gæsterne. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O Madsen bekræfter: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes