LOLLAND: Danmarks Naturfredningsforening har i en pressemeddelelse klandret Lolland Kommune for, at den politiske aftale om at beskytte sårbare drikkevandsboringer mod pesticider er slået fejl, da ingen boringsområder er blevet beskyttet i kommunen.
Kritikken er teamleder for Lolland Kommunes afdeling for Natur og Miljø, Martin Bruun, ikke enig i:
- En af grundene til, at der endnu ikke er indberettet nogle endelige aftaler, er, at Lolland Kommune afventer en ny grundvandskortlægning fra Miljøstyrelsen. I forbindelse med denne kortlægning, forventes det at de fleste boringsnære beskyttelsesområder - BNBO'er - skal beregnes på ny.
- Det er Miljøstyrelsen, der står for at beregne BNBO'erne, og vi har derfor anbefalet, at de endelige aftaler mellem vandværkerne og de berørte lodsejere, afventer denne viden, oplyser Martin Bruun.
Martin BruunDet er Miljøstyrelsen, der står for at beregne BNBO'erne, og vi har derfor anbefalet, at de endelige aftaler mellem vandværkerne og de berørte lodsejere, afventer denne viden.
- Siden den sidste beregning af BNBO er der sket ændringer, der gør at BNBO’erne kan ændre størrelse. Det kan for eksempel være, at vandværket har fået en ny indvindingstilladelse, hvori de tilladte indvindingsmængder er ændret. Det gør, at BNBO'erne vil ændre størrelse, da deres størrelse blandt andet afhænger af hvor meget vand, man må indvinde fra boringen.
Svært at afslutte aftaler
- En anden ændring er, at Miljøstyrelsen har ændret metoden for beregning af BNBO for boringer, der indvinder fra kalk. Det vil også påvirke størrelsen af BNBO, forklarer teamleder for Natur og Miljø Martin Bruun, der tilføjer, at i Lolland kommune indvindes cirka halvdelen af drikkevandet fra boringer fra kalk.
- Da Miljøstyrelsen ikke er færdige med deres beregninger, vides det endnu ikke, om der sker ændringer i størrelsen af BNBO, og det gør det svært at afslutte eventuelle aftaler, men igennem vores dialog med vandværkerne ved vi, at mange vandværker og lodsejere er i dialog - og at flere er tæt ved at være i mål.
Erstatning afgøres af aftaleparterne
Hvor meget de berørte lodsejere, der ikke må sprøjte, skal have i erstatning, aftales i forhandlinger mellem vandværkerne og lodsejerne. Hvis, det på et tidspunkt bliver nødvendigt for kommunen at meddele påbud, forventer kommunen at anvende rådgiverbistand til eksempelvis prissætning af jorden i BNBO-områderne for at kunne finde de rette erstatningsstørrelser, oplyser Martin Bruun videre.
Om aftalerne skal udarbejdes som løbende årlige erstatninger, eller som en éngangserstatning, er det også i første omgang op til aftaleparterne at afgøre.
- Det er ikke sikkert, at alle ønsker samme type aftale, og det er en del af forhandlingerne i forbindelse med de frivillige aftaler, hvor parterne kan mødes og finde en løsning, som er acceptabel for dem, oplyser Martin Bruun videre.
Ved at løse opgaven
Kommunens teamleder for området siger videre, at helt overordnet, så mener Lolland Kommune, at den har udført opgaven med risikovurdering af BNBO som bekendtgørelsen pålagde kommunen.
Eventuel indgåelse af frivillige aftaler mellem lodsejere og vandværker er netop private aftaler mellem parterne, som kræver fælles enighed om både indhold og fremdrift - og som bekendtgørelsen ikke sætter datokrav for.
- Det er også vores opfattelse at parterne er godt i gang med at løse denne opgave, lyder det videre fra Martin Bruun som svar på DN's kritik (der var bragt i avisen 16. februar, red.).