Annonce
Lolland

Lempelse af regler for børns ophold i svømmehal

Pool party som dette i Rødby Svømmehal vil fortsat kræve en del tilsynsførende voksne med underviserprøve eller endda livredderprøve. Foto: Ingrid Riis

Børn fra dagpleje og vuggestuer skal igen have lov til at komme i svømmehallen. Med et eller to børn pr. voksen.

LOLLAND Snart bliver det formentlig igen muligt for dagplejemødre i Lolland Kommune at tage deres børn med sig i svømmehallen.

Politikerne i kommunens børne- og skoleudvalg skal i dag tage stilling til to konkrete forslag, som forvaltningen har udarbejdet for at gøre reglerne for badning i svømmehaller og for sejlads med børn mere lempelige.

De blev nemlig skærpet efter en ulykke, hvor en otteårig dreng fra en SFO 26. april 2017 druknede i Rødby Svømmehal. De skærpede regler trådte i kraft ved årsskiftet 2018, men som omtalt tidligere i Folketidende er reglerne nok blevet for strikse.

Skelet til andre kommuner

- Dagplejere og vuggestuer er reelt afskåret fra at bruge svømmehallen med de nuværende regler, der siger ingen vandaktivitet for børn under tre år og en bemanding med en voksen per barn for vuggestue- og børnehavebørn.

Det siger formanden for børne- og skoleudvalget, Kasper Roug (S), der i efteråret 2018 havde retningslinjerne oppe at vende i både børneudvalg og i sit politiske bagland, og som i dag bliver præsenteret for de regler, forvaltningen har udarbejdet.

- Man har konkret kigget på, hvordan reglerne er i andre kommuner, og de er meget mindre strikse, siger Kasper Roug, der regner med, at de nye retningslinjer bliver vedtaget i byrådet i februar.

- Muligvis kommer vi til at tage en omgang mere. Det kan man jo aldrig vide.

De nuværende retningslinjer fylder 11 A-4 sider og forbyder vandaktiviteter for børn under tre år, mens vuggestue- og børnehavebørn skal opdækkes med en voksen per barn.
Der er to forslag til nye retningslinjer.
Forslag 1: Administrationen anbefaler, at retningslinjerne for de 0-3- årige børn fortsat baseres på Dansk Svømmeunions anbefalinger, men lempes i forhold til dagpleje og vuggestue, så forholdet mellem voksne og børn er 1 til 1.
Dette vil i praksis forudsætte et samarbejde med frivillige voksne og som minimum to medarbejdere, der har ansvar for tilsyn.
Forslag 2: Er gradueret i forhold til anbefalingerne fra Dansk Svømmeunion.
Højest to børn per tilsynsførende, hvad angår dagpleje og vuggestuebørn.
Børnehave til skolealder: Højest fem børn per tilsynsførende.
Fra skolealder til 18 år: Højest 12 børn per tilsynsførende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vand på tre sider

- Når børn under tre år ikke må komme i svømmehallen med deres dagplejere, så er det jo klart, at der ikke kan ske ulykker. Det er selvfølgelig godt, men man afskærer også børnene fra nogle oplevelser og fra noget læring, siger Kasper Roug, der også mener, det er grotesk, at han som privatperson og som far til et vuggestuebarn og et børnehavebarn godt må tage to børn med sig i svømmehallen. Mens det samme ikke gælder for en dagplejemor.

- Man kan sige, at de kommende regler for dagplejebørn i svømmehaller formentlig bliver mere passende i forhold til, at vi er en kommune med vand til tre sider, forklarer han.

Bademesteren i Maribo Hallerne oplyser til udvalget, at Maribo Svømmeforening som udgangspunkt har to uddannede personaler til at passe på et hold på op til 20-25 børn i aldersgruppen 4 til 18 år. Dette er i overensstemmelse med Dansk Svømmeunions anbefalinger.

  • Pool party som dette i Rødby Svømmehal vil fortsat kræve en del tilsynsførende voksne med underviserprøve eller endda livredderprøve. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes