Lilleskole hegles ned af statsligt tilsyn

SØLLESTED Det er en overvældende og massiv kritik fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), der ligger til grund for beslutningen om, at Reventlow Lille Skole lukker. 7. maj sendte Stuk således et 29 sider langt brev til skolens leder og bestyrelse, og kritikken vælter frem i sætning efter sætning.

I brevet understreges det, at der er tale om en foreløbig vurdering, og at den endelige afgørelse først træffes, efter at skolen senest 28. maj kan indsende sine eventuelle bemærkninger til kritikken. Men den foreløbige vurdering er altså usædvanligt kras.

Samlet vurderer Stuk således, at skolen begår "alvorlige brud" på centrale regler i fri- og privatskoleloven, og bemærker, at "styrelsen ikke kan have tillid til, at den nuværende ledelse af skolen inden for en overskuelig fremtid kan sikre en forsvarlig drift af skolen".

På den baggrund lægger Stuk op til ikke alene at standse statstilskuddet til skolen med virkning fra 1. juni, men også at kræve tilbagebetaling af det tilskud, skolen har fået siden marts 2020.

For når skolen har begået alvorlige brud på fri- og privatskoleloven, har den ikke været berettiget til at få statstilskuddet.

Som nævnt er kritikken af skolen massiv, og som noget af det væsentligste beskrives det, at skolen på en lang række punkter ikke opfylder krav om, at undervisningen skal stå mål med den undervisning, der gives i folkeskolen.

Det kommer til udtryk på mange måder, blandt andet i karaktergennemsnittet i dansk, engelsk, matematik og naturfag. Selv når man korrigerer for socioøkonomiske forhold, ligger karaktererne under landsgennemsnittet.

Prøvekaraktererne er "bekymrende lave", lyder det igen og igen i en gennemgang af de forskellige fag. Et andet stort problem er, at eleverne ikke får nok udbytte af undervisningen. I den forbindelse spiller det ind, at skolens elever undervises samlet i fire klasser: 0.-2., 3.-5., 6.-7. og 8.-9. klasse. Men efter at have overværet undervisningen i en stribe fag og klasser er konklusionen, at undervisningen ikke er differentieret. Den beskrives som "ensformig og præget af individuelt skriftligt arbejde med manglende inddragelse af eleverne".

Og som det noteres: "Styrelsen har således ikke i den observerede undervisning fundet tegn på, at skolen anvender forskellige læringsstile, som skolen ellers har oplyst, at den benytter sig af".

"Derudover har styrelsen i store dele af den observerede undervisning kunnet konstatere, at der sad elever, som tegnede, nogle i flere lektioner i træk, kiggede ud i luften eller lavede noget andet, som ikke var en del af undervisningsoplægget, og hvor læreren ikke henvendte sig til disse elever, men lod dem sidde", står der, ligesom det bemærkes, at "eleverne tydeligvis kedede sig".

Rapporten beskriver også uro, "som underviserne ikke har været i stand til at dæmme op for, og som har været forstyrrende for undervisningen". Og om undervisningen i naturfag på 6.-7. årgang står der, at den "fremstod ustruktureret og som løs snak".

Og helt overordnet står der:

"Styrelsen kan konstatere, at størstedelen af den observerede undervisning har været præget af en ensformig undervisningsform, og hvor der særligt for skolens yngste elever har været meget spildtid, da hver elevs læring er blevet håndteret enkeltvis af underviseren siddende ved katederet."

Og:

"Skolens aldersintegrerede undervisning med sammenlagt fire klasser fordelt på 0.-9. årgang er en udfordring i sig selv i forhold til at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tilgodeser og er relevant for alle elever i klassen."

Og kritikken kommer ikke kun fra styrelsen:

"Styrelsen har (...) tillagt det en vis vægt, at sektorchefen for Skoler og Dagtilbud i Lolland Kommune har tilkendegivet, at det er hans indtryk, at skolen ikke giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen."

Styrelsen har også konstateret, at skolens timetal i tysk kun udgør omkring halvdelen af det vejledende timetal for tysk i folkeskolen, og for idræt udgør under halvdelen. Faktisk har skolens 7.-9. årgang slet ikke modtaget idrætsundervisning dette år. Skolens undervisning i "krea" udgør også under halvdelen af det vejledende timetal for billedkunst og håndværk og design i folkeskolen.

"Det er styrelsens foreløbige vurdering, at et så lavt timetal for undervisningen i de omtalte fag, som gives på Reventlow Lille Skole, ikke uden helt særlige tiltag kan understøtte en undervisning, der lever op til stå mål med-kravet" - altså kravet om, at undervisningen skal stå mål med den, folkeskolen tilbyder.

Om undervisningen i håndværk og design hedder det i øvrigt, at "dele af den observerede undervisning var på et lavt fagligt niveau" og at "flere elever deltog ikke aktivt i undervisningen, og underviseren gjorde ikke noget for at inddrage disse elever, på trods af at der kun var syv elever til stede".

Og så har styrelsen konstateret, at tysk og idræt har været valgfag, selv om de skal være obligatoriske, da eleverne skal til prøver i fagene.

Overordnet konkluderer Stuk også, at "dele af den observerede undervisning har givet styrelsen indtryk af, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige kompetencer til at sikre elevernes faglige udbytte af undervisningen". Og den kritik udbygges:

"Ved styrelsens samtaler den 18. august 2020 med underviserne kunne styrelsen konstatere, at flertallet af underviserne kun i ringe grad kunne beskrive deres overvejelser vedrørende planlægningen og udførelsen af undervisningen, hvilket understøtter styrelsens opfattelse af, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige kompetencer".

Styrelsen noterer således, at der frem til 1. november 2020 kun var en af skolens undervisere, der var færdiguddannet lærer.

"Uanset at skolen i efteråret 2020 har ansat to nye lærere med læreruddannelse og kompetencer i forhold til børn med særlige behov og en ny støttepædagog, finder styrelsen ikke, at skoleledelsen i tilstrækkeligt omfang har sikret, at skolens resterende undervisende personale besidder kompetencer til at undervise elever med særlige behov og til at varetage aldersintegreret undervisning."

Styrelsen bemærker ganske vist, at der ikke er krav om læreruddannelse på fri- og privatskoler, "men det er styrelsens opfattelse, at manglende læreruddannelse kan tillægges en vis betydning for undervisernes evne til at løfte undervisningen, herunder særligt når undervisningen spænder over flere årgange og skal imødekomme en elevgruppe, hvor der er helt særlige udfordringer".

Også en manglende udredning af elever med særlige behov er i skudlinjen. Skolelederen har således oplyst styrelsen om, at skolen har en liste med cirka 10 elever, der kan have behov for støtte. Men skolen har et dårligt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning- og Ressourcecenter (PPRC), og det er skyld i, at eleverne ikke er blevet kortlagt tilstrækkeligt. Det møder kritik.

"Styrelsen anser det for problematisk, at der potentielt er 10 elever på skolen, som ikke er blevet udredt i forhold til behovet for specialundervisning af den særlige sagkyndige bistand, som PPRC kan bistå med", står der. Og:

"Styrelsen finder ikke, at skolen har dokumenteret, at der arbejdes systematisk med at imødekomme elevernes behov for specialundervisning og supplerende undervisning", står der, ligesom det bemærkes, at:

"Styrelsen har desuden observeret tavleundervisning, der var tilrettelagt på en måde, så flere af eleverne med særlige behov ikke kunne deltage, da de ikke blev undervist i dette."

Videre hedder det:

"Styrelsen har observeret en betydelig del af skolens specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand, hvor undervisningen ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for eller afsæt i de to elevers særlige behov eller kognitive forudsætninger for læring, hverken hvad angår den pædagogiske eller fagdidaktiske tilgang."

Endvidere kritiseres skolen for gennem årene ikke at have søgt midler til specialpædagogisk støtte til eleverne.

"Det er styrelsens vurdering, at dette afspejler en manglende forståelse for det ansvar, man som skoleleder og bestyrelse har for eleverne."

Også når det gælder skolens pligt til at underrette kommunen om eksempelvis tegn på mistrivsel, har det haltet.

"Kommunen har (...) oplyst, at skolens bidrag i sociale sager er sparsomme i forhold til, hvad man kunne forvente ag en skole med det elevgrundlag. Kommunens indtryk er, at skolen vægter samarbejdet med forældrene højt, og at skolen ikke henvender sig til kommunen i tide, hvilket kan betyde, at eleverne ikke får den hjælp og støtte, de har brug for. Det er på den baggrund styrelsens foreløbige vurdering, at skolen og dens ansatte ikke har tilstrækkelig viden om den skærpede underretningspligt."

Heller ikke skolebestyrelsen går ram forbi. Den har ikke i tilstrækkelig grad sat sig ind i skolens vedtægter, og bestyrelsen har ikke "udvist aktivt ansvar for skolens drift, herunder for den alvorlige situation, som skolen står i henset til det skærpede tilsyn".

I den forbindelse nævner styrelsen, at den har overværet tre bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen ikke indgik i drøftelser om skolens situation i det skærpede tilsyn. Og i stedet var der helt overvejende tale om envejskommunikation fra skolelederens side.

"Bestyrelsen indgik for eksempel ikke i en drøftelse af de fejl, der er sket fra skolelederens side vedrørerende fagene idræt og tysk, som ikke har været obligatoriske, hvilket efter styrelsens vurdering er en meget alvorlig fejl, som betyder, at eleverne ikke har fået den undervisning, de har krav på. Det er således styrelsens vurdering, at bestyrelsen i alvorlig grad ikke har påtaget sig det ansvar, som påhviler en bestyrelse. Bestyrelsen har heller ikke drøftet, hvordan skolen kan sikre specialundervisningen og støtte til elever med særlige behov, hvilket også efter styrelsens vurdering afspejler manglende ansvar, særligt henset til at dette er i fokus i styrelsens tilsyn samt til skolens elevgruppe."

Selv om al den ovennævnte kritik kun er foreløbig og afventer skolens kommentarer, har styrelsen altså besluttet at tilbageholde skolens statstilskud fra 1. juni - velvidende, at det kan få store konsekvenser. Som styrelsen selv skriver:

"Der er fare for, at skolens virksomhed må indstilles."

Skoleleder Mette Green er dybt kritisk overfor styrelsens måde at føre tilsyn på og de konklusioner, styrelsen er nået frem til.

- De har ikke forståelse for børn med særlige behov, siger hun og kritiserer også, at styrelsen drager konklusioner efter at have ført tilsyn i en coronaperiode.

Den kritik uddyber hun i et stort interview med Folketidende i morgen lørdag.

Læs også artiklen om eleven Emma Rossing Holse fra 3. årgang, som er vred over, at hendes skole skal lukke i artiklen "Emma sender klage til Undervisningsministeriet"