Annonce
Lolland

Lokal 3F-formand er bekymret: - Vi står på en brændende platform

Steffen Rasmussen - her i en situation fra arbejdskampen ved Femern Bælt-byggeriet - er bange for at arbejdsgiverne vil benytte sig af at sammenholdet i fagforeningerne er ved at kollapse. Arkivfoto: Jan Knudsen
Formanden for 3F Lolland bekymret for vældfærdssamfundet.

LOLLAND: - Din fagforening er ikke et forsikringsselskab. Den er et sammenhold, hvor hver eneste skal gøre det ypperste for at skabe sammenhold. I en virksomhed, i et fag, i en branche, i en faglig klub.

Sådan lød der fra en bekymret formand for 3F Lolland, Steffen Rasmusen ved Fagligt Fælles Forbunds generalforsamling i Nakskov.

Afdelingen tæller omkring 4.000 medlemmer, og de 105 var mødt frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og fagbevægelsen er intet uden medlemmerne, uden de tillidsvalgte ude på virksomhederne -tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne, klubbestyrelsesmedlemmer, medlemmerne af samarbejdsudvalg og MED-udvalg. Aktivisterne, som vil bruge deres tid, ofte fritid, på fagligt arbejde til gavn for deres kollegaer, sagde Steffen Rasmussen i bestyrelsens beretning.

Han hyldede den platform, det danske samfund står på, Den Danske Model, hvor vi slutter os sammen i foreninger som forhandler med arbejdsgiverne om løn og arbejdsforhold.

- Sådan har det været i 152 år. Vi har udviklet organisationerne, udviklet overenskomsterne og arbejdet for at forsvare og udbrede overenskomsterne.

- Samtidig har vi agiteret for sammenhold, for at organisere vores kollegaer i fagforeninger. I mange år gik antallet af fagforeningsmedlemmer i Danmark op. Men i de seneste 20 år er det gået den gale vej.

For få organiserede

- Vi, i vores generation, har nok ikke været vores ansvar for det danske samfund bevist. Vi har glemt at fortælle vores unge, om nødvendigheden af at stå sammen. Vi har brugt vores fagforeninger som vi bruger vores forsikringsselskab. Nu ligger organisationsprocenten (i de fagforeninger, der indgår overenskomster, red.) på cirka 50 procent i Danmark, beklagede 3F-formanden.

I 3F Lolland fik afdelingen eksempelvis 500 nye medlemmer sidste år, men mistede 600 medlemmer, og det er stort set samme billede rundt i alle 3F's afdelinger.

- Vi mister medlemmer til pension. Nogle uddanner sig og flytter til andre af vores kollegaer. Nogle flytter til andre 3F-afdelinger, når de skifter arbejde. Nogle bliver hentet af de gule, kommercielle forretninger. Og vi får ikke de unge, nye i virksomhederne til at melde sig ind, for vi glemmer at spørge vores nye kollegaer: - Har du meldt dig i fagforeningen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Velfærdssamfundet?

- Det er en brændende platform, vi står på. Kan Danmarks velfærdssamfund bevares med færre end halvdelen af arbejderne organiseret? Vil vores arbejdsgivere vende sig mod overenskomst-systemet, når de ser, at vores sammenhold er ved at kollapse, spurgte Steffen Rasmussen retorisk.

Samtidig kæmper 3F en kamp for at uddanne tillidsrepræsentanter til at organisere. Lægger mange planer for, hvordan fagforeningen skal komme ud og organisere og arbejder for at blive ved med at være relevante for medlemmerne, så de bliver i fagforeningen.

- Vi må alle sammen gøre det bedste for at udbrede budskabet: Din fagforening er ikke et forsikringsselskab, det er et sammenhold, hvor hver eneste skal gøre det ypperste for at skabe sammenhold. I en virksomhed. I et fag. I en branche. I en faglig klub, opfordrede Steffen Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nej til indere og kinesere

Han kom også ind på "en af de tidsler, 3F bliver ved med at opponere imod" - en åbning af hele verden for arbejdsgiverne:

- Ok, hent bare nogle højtlønnede eksperter ude i verden, men lad være med at fylde fabrikkerne, restauranterne, byggepladserne, landbruget og rengøringsfirmaerne op med indere og kinesere til social, dumpinglignende forhold.

- I 3F byder vi europæere velkommen, når de arbejder under overenskomst, og de behandles ordentligt. Vi vil have plads til vores egne ledige, til vores unge som skal etablere sig på arbejdsmarkedet, til lærlinge og til praktikanter.

- Der er stadig mange ledige europæere. Lad os bruge af dem først, inden vi henter ude i den store verden, opfordrede Steffen Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Medgørlig og billig arbejdskraft"

Han tilføjede, at 3F'ere gerne vil arbejde sammen med hvem som helst, men at fagforeningen kan se, at arbejdsgiverne satser på "medgørlig og billig arbejdskraft."

- Vi oplever arbejdsgivere, hvor vore udenlandske kollegaer skal betale løn tilbage til mester. Kontant.

- Vi ser, at sikkerhed på arbejdspladsen ikke prioriteres. Mange østeuropæere sendes hjem efter arbejdsulykker på byggepladser og i landbrug. I kan bare følge med i Fagbladet 3F, hvor mange af de sager beskrives.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Working poor" tæt på nu

- "Working poor" er kommet tæt på os. Selv i Tyskland skal mange almindelige arbejdere have mere end et job, for at kunne brødføde sin familie. Vi i Skandinavien må holde stand mod de nye tendenser. Vi må kæmpe for overenskomster, som vi kan leve af, sagde Steffen Rasmusen

Arbejdende fattige - på engelsk: working poor - er en betegnelse for folk, der arbejder i erhverv med lave indkomster. På trods af en forholdsvist lange arbejdstider har de arbejdende fattige svært ved at opnå indtægter, der er højere end fattigdomsgrænsen.

På generalforsamlingen blev Steffen Rasmussen genvalgt som afdelingsformand for en ny toårig periode.

  • Nak Steffen Rasmussen 3F
    Steffen Rasmussen - her i en situation fra arbejdskampen ved Femern Bælt-byggeriet - er bange for at arbejdsgiverne vil benytte sig af at sammenholdet i fagforeningerne er ved at kollapse. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes