Der bliver blandt andet mulighed for at høre om det lollandske dige, at komme på bustur i den inddæmmede Rødby Fjord og at få langtidsprognoser for klimaforandringerne og deres indvirkning på Lollands kyster, når Det Lollandske Digelag lørdag 3. september markerer 150-året for naturkatastrofen 13. november 1872.
Af hensyn til vejret er markeringen af stormfloden rykket frem til lørdag 3. september, da en stor del af arrangementet foregår udendørs ved digelagets domicil på Kramnitzevej 21D i Kramnitze, hvor der dog rejses telt.
Som led i mindedagen bliver der også i samarbejde med Nakskov Cykle Club og Løbeklubben RGF mountainbikeløb og løb på diget 3. september.
150-året for den frygtelige katastrofe markeres i tidsrummet klokken 10 til 15 og indledes med, at formanden for Det Lollandske Digelag, Søren Jensen, byder velkommen, og at borgmesteren taler.
Løb og cykelløb begynder klokken 11.30, og henholdsvis klokken 11, 12 og eventuelt klokken 13, hvis der er mange fremmødte, kan man følge forskellige tilbud.
Fire tilbud på dagen
Der er en guidet bustur i Rødby Fjord, "Bag Digerne", ved Hans Christian Bentzen. Man kan høre myndighedschef Christian Henriksen, Femern A/S, fortælle om klimasikring af Femern Bælt-forbindelsen. Man kan høre en repræsentant fra DMI fortælle om klimaforandringer og deres betydning for det lollandske dige. Man kan høre Lolland Kommunes klimakoordinator, Regitze Lassen, fortælle om kommunens planer for fremtidig kystsikring.
Og man kan altså nå at overvære to til tre af disse tilbud.
- Dagen igennem kan man også se film og udstilling om diget og stormfloden og få et indblik i digelagets arbejde med at sikre digtet, der skal forhindre en gentagelse af katastrofen i 1872. Man kan også besøge Landvindingslaget Rødby Fjords pumpestation i Kramnitze - og ellers byder digelaget på pølser og drikkelse - og det hele er gratis, fortæller digelagets formand, Søren Jensen.
Bygget med skovl og bør
Ovenpå stormfloden i 1872 blev der mellem 1874 og 1877 flyttet 1,73 millioner kubikmeter jord med skovl og trillebør af 600 arbejdsmænd. Jorden blev lagt op som det 63 kilometer lange kæmpedige og forstærket med kampesten på ydersiden. Der blev også bygget 27 sluser.
I anledning af 150-året har den lokalhistorisk interesserede Ole Munksgaard også skrevet en bog, der er gået i trykken, og som sættes til salg fra 10. august, og i Dagli'Brugsen i Dannemare og i Kramnitze og Hummingen sælges der nu "Stormflods Vin 1872-2022" som reklame for Det Lollandske Digelag.
-
Kortets blå farve viser, hvor meget af Lolland der blev oversvømmet under stormfloden i 1872. De grønne arealer er den ny jord, man fik efter digets etablering. Senere, i 1927, blev Rødby Fjord udpumpet og mere jord indvundet. Kilde: Rødby Lokalhistorisk Arkiv -
På årsdagen 13. november klokken 14-16 markeres stormfloden i 1872 i Gloslunde Kirke med en højtidelighed ved biskop Marianne Gaarden og et børnekor, og bagefter fortæller kunstner Thomas Kadziola i Mindehaven ved kirken om arbejdet med stedets mindesmærke for stormfloden. Foto: Anders Knudsen
