Annonce
Lolland

Ny pulje skal støtte det gode liv på Lolland

Sidste år fik Langø Bylaug penge fra landsbypuljen til at opsætte motionsredskaber i byen. Her bliver de introduceret til en del af byens borgere. Foto: Palle Nevad Frandsen/Arkiv

Lolland Kommune slår tre puljer sammen til én.

LOLLAND Efter tre år med uddeling af penge fra den såkaldte landsbypulje er det slut. Fritids- og kulturudvalget vedtog på sit seneste møde, at pengene fra tre forskellige puljer nu bliver samlet i én. I fremtiden bliver der to millioner kroner, der skal støtte det gode liv på Lolland.

Den nye pulje vil bestå af to millioner kroner. Landsbypuljen bidrager med en million kroner, mens den anden million kommer fra Bosætningspuljen og puljen til støtte af børns fritidsaktiviteter, der begge også er blevet nedlagt.

I modsætning til Landsbypuljen, der ikke overraskende var rettet mod kommunens landsbyer, så kan alle i Lolland Kommune søge penge fra den nye pulje, også dem, der har base i Maribo og Nakskov.

Udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V) frygter dog ikke, at kommunens to centerbyer af den grund løber med pengene.

- Bare fordi man har lavet en ansøgning, der lever op til kriterierne, er det jo ikke det samme, som at den vil nyde fremme, når pengene skal fordeles, siger hun.

I stedet for vil der i kommunens administration blive lagt vægt på, hvordan ansøgningerne passer ind i den strategi, som man politisk har lagt sig fast på.

- Målet er, at vi skal have tingene til at hænge bedre sammen. Det betyder også, at vi vil skele mere til, om de enkelte projekter eksempelvis passer ind i de masterplanskriterier, som vi har fastlagt, forklarer formanden.

Pulje delt i tre grupper

Puljen "Det gode liv på Lolland" vil støtte projekter indenfor fem temaer. Det handler om sundhed, fællesskaber, aktiviteter som bevægelse og motion, bosætning samt by- og landsbyudvikling.

Den nye pulje er opdelt i tre grupper. Den første gruppe omhandler stadigvæk støtte til børns fritidsaktiviteter. Her er der 450.000 kroner til rådighed, og Broen Lolland kan disponere over 150.000 kroner, som organisationen står for at uddele. Målgruppen er børn og unge op til 25 år fra udsatte familier.

Gruppe nummer to dækker projekter op til 50.000 kroner. Her er der afsat 550.000 kroner, og er ansøgningen på maksimalt 10.000 kroner, bliver den behandlet af forvaltningen. Her kan søges penge til projekter og aktiviteter, som kan udvikle lokalsamfundene, skabe samarbejder på tværs eller gøre flere borgere aktive, og gerne række ud til folk, der normalt ikke kommer i foreningslivet. Det kan også være projekter og arrangementer, som styrker den fysiske og mentale sundhed eller ting, som fremmer bosætningen eller sikrer, at folk bliver boende på Lolland.

Endelig er der en sidste gruppe, som er rettet mod strategiske projekter, der søger mere end 50.000 kroner i tilskud. Her er der afsat den resterende million kroner, og der er tale om projekter, der "taler ind i kommunens plan- og udviklingsstrategi og øvrige politikker og strategier inden for områder, der vedrører bosætning, by- og landsbyudvikling, fællesskaber, aktivitet og tværgående sundhedsprojekter".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nemmere at koordinere

Tidligere oplevede man ofte i kommunen, at der blev søgt til de samme ting på tværs af de forskellige puljer, og ved at samle det hele under samme paraply er det håbet, at man lettere kan styre det.

- Det vil være nemmere for os at koordinere ansøgningerne, for det har bestemt ikke været nemt tidligere for administrationen. Nu kan vi gå mere strategisk til værks og på den måde skabe en rød tråd mellem de ting, som vi giver tilskud til, siger Tine Vinther Clausen.

Den nye pulje var en del af det seneste budgetforlig i kommunen, og i den forbindelse blev der tilført puljen 300.000 kroner.

  • Sidste år fik Langø Bylaug penge fra landsbypuljen til at opsætte motionsredskaber i byen. Her bliver de introduceret til en del af byens borgere. Foto: Palle Nevad Frandsen/Arkiv
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Annonce
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

112

128 taget i fartkontroller

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning