Annonce
Lolland

Nyt besøgscenter i støbeskeen

Visit Lolland-Falster mener, at et besøgscenter i Kragenæs vil kunne understøtte Dodekalittens potentiale for at trække turister til Nordvestlolland og øerne. Her foto fra en velbesøgt rockkoncert på Dodekalitten med gruppen Minds of 99. Foto: Ingrid Riis/arkivfoto

Økonomiudvalg har bevilliget 125.000 kroner til analyse- og forarbejdet.

KRAGENÆS Kragenæs med Dodekalitten, lystbådehavnen, campingpladsen og porten til Smålandsfarvandet og småøerne rummer et stort potentiale, som ikke udnyttes tilstrækkeligt i dag. Det mener udviklingschefen i Visit Lolland-Falster.

- Dodekalitten er det mest søgte på Visit Lolland-Falsters hjemmeside, så vi har her et kunstværk, som vi i vores branche kalder for "reason to go". Det vil vi gerne udnytte endnu bedre, end vi gør i dag, til at trække flere turister til hele området på Nordvestlolland og øerne, siger udviklingschef Lindy Kjøller.

Visit Lolland-Falster har derfor ansøgt Lolland Kommune om 125.000 kroner til analyse- og forarbejdet til et nyt besøgscenter i Kragenæs. Såkaldte matchmidler til Dansk Kyst- og Naturturismes bevilling på ligeledes 125.000 kroner. Ifølge Visit Lolland-Falster vil det nemlig kunne medvirke til en turismeudvikling hen imod flere turister, som bliver længere tid, også udenfor sæson.

I ansøgningen stod blandt andet, at: "Mange turister kommer allerede for at opleve især Dodekalitten. De kommer i bus, bil og på cykel. Nogle overnatter på campingpladsen eller bruger havnen. Men deres turismeforbrug er meget begrænset i dag, fordi der i lokalområdet ikke er faciliteter, der indbyder til et længere ophold og øget forbrug. Udviklingen i antal overnatninger, turismeforbrug og ikke mindst øget jobskabelse skal altså ske ved at arbejde videre med oplevelsessammenhænge, som vi i forvejen har. Vi skal bare være bedre til at formidle og kommercialisere disse oplevelser. Et nyt og fleksibelt besøgscenter i Kragenæs vil være med til at understøtte oplevelserne i området og skabe basis for et større turismemæssigt forbrug".

På det seneste møde i økonomiudvalget blev det besluttet at bevillige pengene. Dog under forudsætning af, at fremtidig drift ikke skal finansieres kommunalt.

Det glæder udviklingschefen.

- Det vidner om ambition og vilje, siger han.

Et konsulenthus skal nu, for de i alt 250.000 kroner, blandt andet levere research vedrørende turismen i området samt best practice fra øvrige besøgscentre, trends og forventninger til udvikling, beskrivelse af konceptet herunder målgrupper, visualisering af besøgscentret i Kragenæs, forretningsplan med angivelse af valide besøgstal, omsætning etc., anlægs- og driftsbudget og anbefalinger til realisering, herunder kontakter til fonde og relevante samarbejdspartnere.

Der er ikke nogen bestemte placeringer ved Dodekalitten eller i Kragenæs i spil på nuværende tidspunkt, oplyser udviklingschefen.

Et besøgscenter kunne for eksempel rumme:
o Formidling af Dodekalittens historie og andre centrale fortællinger fra området - eksempelvis fortællinger om Ravnsborg og øvrige kulturhistoriske emner.
o Skiftende udstillinger af høj international klasse.
o En bygning, som i sig selv er "reason to go" på grund af bæredygtighed og arkitektur.
o Opholdsmuligheder for endags-busgruppeture til området.
o Opholdsmuligheder for besøgende, som kommer med bus og skal videre ud til småøerne.
o Cafe eller restaurant med mulighed for at købe mad og drikke.
o Fleksible faciliteter til foredrag og andre events.
o Salg af oplevelsesture til Fejø, Femø, Vejrø og Askø.
o Salg af lokale råvarer.
o Adgang til kystnære oplevelser, herunder udlejning af havkajakker.

  • Visit Lolland-Falster mener, at et besøgscenter i Kragenæs vil kunne understøtte Dodekalittens potentiale for at trække turister til Nordvestlolland og øerne. Her foto fra en velbesøgt rockkoncert på Dodekalitten med gruppen Minds of 99. Foto: Ingrid Riis/arkivfoto
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland