Annonce
Lolland

Omfartsvejen skal lede trafik nord om Nørreballe

Endnu har Vejdirektoratet kun lavet meget løse angivelser af, hvordan den opgraderede Rute 9 skal forløbe. Foto: Vejdirektoratet

Den præcise linjeføring ligger endnu ikke fast, men princippet fra Vejdirektoratets syv år gamle forundersøgelse er klart.

Da regeringen og Dansk Folkeparti for en måneds tid siden præsenterede en stor trafikaftale, inkluderede den 125 millioner kroner til at opgradere Rute 9 med en omfartsvej ved Nørreballe.

Projektet skal igangsættes i 2024, var politikerne blevet enige om, og de afsatte samtidig fem millioner kroner til at lave flere undersøgelser af, hvordan Rute 9 kan opgraderes.

Projektchef Ulrik Larsen fra Vejdirektoratet fortæller, at projektet endnu er på et overordnet niveau, hvor en masse detaljer mangler at blive afklaret. Det gælder bandt andet den helt konkrete linjeføring.

En evig strøm af lastbiler kværner gennem Nørreballe. Foto: Claus Hansen

Tosporet vej

Det ligger dog fast, at pengene er bevilget til det projekt, der i Vejdirektoratets forundersøgelse af en opgradering af Rute 9 på Lolland fra 2012 er beskrevet som projektforslag "A1 (kort)". Det er et projekt med en tre kilometer lang tosporet - ét spor i hver retning - landevej nord om Nørreballe.

Den konkrete linjeføring er som nævnt ikke fastlagt endnu, men i forundersøgelsen lyder forslaget, at den skal forløbe "fra umiddelbart øst for Nørreballe til Sørup".

Det fremgår også, at der er tale om en vej i "landevejsstandard", hvilket altså vil sige en vej med en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen.

Sådan blev projektet altså beskrevet i 2012.

- Det er efterhånden nogle år siden, og det, vi lavede dengang, var en forundersøgelse på et ret overordnet niveau. Vi har ikke været ude at kigge i detaljen, fortæller Ulrik Larsen og tilføjer, at der ikke er arbejdet videre med projektet siden dengang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afventer valget

Hos Vejdirektoratet afventer man også folketingsvalget og den kommende regerings bekræftelse af, at trafikaftalen skal føres ud i livet. Herefter skal projektet så undersøges nærmere og måske justeres.

- Det er fornuftigt at tage det op igen. Udvlingen har jo ikke stået stille, bemærker Ulrik Larsen og nævner, at der jo for eksempel er forslag om at anlægge en fremskudt færgehavn i Tårs.

Dertil kommer, at der generelt er kommet mere trafik, at der kan være nye krav til støj og miljø, og at Lolland Kommune måske har lagt planer, der skal tages højde for. Men udgangspunktet er altså forslag "A1 (kort)" og ikke det tre gange så dyre forslag "A1", som ville være en seks kilometer lang 2+1-sporet motortrafikvej med 90 kilometer i timen.

- Der er ikke noget, der tyder på, det skal være mere end to kørespor. Der er trods alt ikke mere trafik, end at det må kunne lade sig gøre, vurderer Ulrik Larsen.

Han tilføjer, at projektets trods alt relativt beskedne omfang betyder, at det ikke er sikkert, det bliver nødvendigt at lave en VVM-redegørelse.

- Det ligger måske lige på grænsen, vurderer han.

  • Endnu har Vejdirektoratet kun lavet meget løse angivelser af, hvordan den opgraderede Rute 9 skal forløbe. Foto: Vejdirektoratet
  • En evig strøm af lastbiler kværner gennem Nørreballe. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland