Annonce
Lolland

Stor interesse for hotelarbejde

Mange var mødt op for at høre om Bandholm Hotel som arbejdssted, og køkkenchef Anders Poulsen fortalte om forventninger til de ansatte. Foto: Jan Knudsen

Jobcenter Lolland og Celf stod sammen med Bandholm Hotel bag stort informationsmøde

BANDHOLM Personalet måtte finde flere stole frem, da der tirsdag formiddag var informationsmøde på Bandholm Hotel for personer, som ønsker arbejde på det lollandske luksushotel.

Mødet var kommet i stand gennem et samarbejde med Jobcenter Lolland og Celf og skulle hjælpe med at besætte den lange række af stillinger, som er blevet ledige, efter hotellet er blevet solgt til nye ejere.

- Lige nu har vi omkring 20 ubesatte stillinger, så det, vi mangler, er ansatte, forklarede hotelchef Piia Kirkensgaard, der selv er nyansat på hotellet i Bandholm.

Og hun var ikke den eneste nye leder, som bød de omkring 50 jobinteresserede velkommen.

Køkkenchef Anders Poulsen har været køkkenchef på top-restauranter i både Danmark og Norge og skal nu trylle i køkkenet på Bandholm Hotel. Han slog med det samme fast, at han forventer et personale på hotellet, som vil gøre det ypperste for gæsterne.

- Alt det, vores konkurrenter gør, som er lidt ekstra for deres kunder, skal være standard her hos os, forklarede han.

Vejen til det mål er hårdt arbejde og ønsket om hver dag at forbedre sig i jobbet.

- Får I ros fra gæsterne, skal I huske på det. Ros er de små guldmedaljer, som vi kan få, der betyder noget. Men I bliver ikke bedre af ros. Det gør I til gengæld af at modtage konstruktiv kritik, fortalte Anders Poulsen.

Ved at give sig selv 100 procent hver dag og kæmpe for hele tiden at forbedre sig, så vil Bandholm Hotel også holde det høje niveau, som hotellet er kendt for.

Bandholm Hotel blev solgt til nye ejere i begyndelsen af september, og selvom personalet fulgte med i handelen, så valgte de fleste at stoppe. Derfor er der brug for masser af nye ansatte til så godt som alle afdelinger. Fra haven via receptionen og til køkkenet.

Hotellets tidligere direktør, Joseph Kristiansen, er blevet i en overgangsfase, og han var også til stede ved mødet for at fortælle om den rejse, Bandholm Hotel har været ude på.

- Vi er gået fra ni værelser til 43 værelser og fem lejligheder, ligesom vi har været Gazelle-virksomhed i Børsen gennem fire år, og tre gange er hotellet kåret som landets bedste hos Tripadvisor, forklarede Joseph Kristiansen.

Da præsentationen var ovre, fik de mange tilhørere lov at gå ud i grupper og høre om de jobs, som de var interesserede i - og der blev udvekslet ansøgninger og cv'er i massevis.

Håbet er at få de mange stillinger på Bandholm Hotel besat så hurtigt som muligt.

Joseph Kristiansen fortalte om Bandholm Hotel, hvor han har været med, siden hotellet blev opkøbt i 2006. Foto: Jan Knudsen
Piia Kirkensgaard er lige blevet ansat som hotelchef af Bandholm Hotels nye ejere. Foto: Jan Knudsen
  • Mange var mødt op for at høre om Bandholm Hotel som arbejdssted, og køkkenchef Anders Poulsen fortalte om forventninger til de ansatte. Foto: Jan Knudsen
  • Joseph Kristiansen fortalte om Bandholm Hotel, hvor han har været med, siden hotellet blev opkøbt i 2006. Foto: Jan Knudsen
  • Piia Kirkensgaard er lige blevet ansat som hotelchef af Bandholm Hotels nye ejere. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne