ERRINDLEV: Julegaver findes i mange forskellige slags indpakninger, og Knud Jensen fra Den selvejende institution Errindlev Mejeri fik forleden en af dem, der ikke ser ud af meget, men som har enorm betydning. Landdistriktspuljen valgte nemlig at støtte renoveringen af det gamle mejeri med 400.000 kroner.
Knud JensenVi har nu fået et par enorme skulderklap, som får os til virkelig at tro på, at vi kan nå i mål med dette projekt.
- Vi har nu fået et par enorme skulderklap, som får os til virkelig at tro på, at vi kan nå i mål med dette projekt, siger en glad Knud Jensen, mens han viser rundt i den østlige ende af mejeriet, som er den del, der skal sættes i stand.
Idéen er at omdanne det historiske mejeri til et anderledes foreningshus, som taler til de borgere på Lolland, som ikke nødvendigvis ser sig som en del af fællesskaberne i idrætshallerne. Her handler det om at skabe rammerne for alle de fritidssysler, som handler om at skabe kreative ting med hænderne.
Samlet over en million
Opgaven er dog enorm. Det gamle mejeri er nemlig fredet, og ethvert indgreb i bygningen skal være i respekt for bygningen. De frivillige kræfter bag projektet har dog arkitekter på til at hjælpe sig, ligesom der er løbende dialog med Slots- & Kulturstyrelsen om planerne.
For at realisere planerne kræver det dog, at der findes økonomisk opbakning til projektet, men både Nordeafonden og Landdistriktspuljen har nu imødekommet ansøgninger, og sikret over en million kroner til projektet.
Errindlev Mejeris historie
- Errindlev Mejeri blev stiftet som andelsmejeri 23. december 1886, og driften begyndte 14. juni året efter. Det var en række bønder fra Errindlev og omegn, som gik sammen om idéen. I 1882 blev Danmarks første andelsmejeri stiftet, så Errindlev var ikke langt bag udviklingen.
- Byen blomstrede i de år, og blandt andet kom også brugsforeningen til Errindlev, og blev landets tredjeældste af sin slags.
- Mejeribygningen brændte i 1913, men blev efterfølgende nyopført af arkitekt H. P. Philipsen. "Hestestalden" overlevede branden, og den står stadigvæk i dag.
- Mejeriet havde i begyndelsen af 1900-tallet omkring 136 andelshavere, og der blev årligt forarbejdet tre millioner liter mælk i Errindlev.
- I 1950 kom ostelageret til, og mejeriet blev anerkendt i hele Danmark for sine oste - ikke mindst Errindlevosten.
- Det blev dog sværere og sværere at være lille andelsmejeri, og kravene blev hele tiden større og prisen blev mindre. 16. august 1987 blev driften indstillet. Mejeriet nåede altså lige akkurat at fejre 100-års jubilæum.
- I 2000 blev bygningerne fredet.
- Vi skal skrabe 1,6 million kroner sammen, og det er bestemt ikke nemt, men når vi allerede er nået så langt som vi er, må det være fordi andre også ser noget væsentligt i projektet. Og vi tror på, at vi snart er i mål, siger Knud Jensen.
Håbet er at sætte gang i arbejdet sidst på foråret, men inden da skal der søges andre fonde og puljer, og det arbejde er man godt i gang med.
Ikke konkurrent til forsamlingshuset
I øjeblikket er lokalerne fyldt med stole, og skillevægge som er af nyere dato, og uden problemer kan flyttes. Tankerne er, at de gamle mejeri-lokalerne skal omdannes til forskellige type værksteder og fællesrum.
For Knud Jensen er det dog vigtigt at pointerer, at huset ikke skal ses som en konkurrent til andre foreningshuse.
- Vores fællesrum er eksempelvis ikke til fester, og vi skal ikke tage kunder fra forsamlingshuset i byen, forklarer han.
På samme måde er der blandt de mange forskellige planlagte værksteder ikke sat plads af til en smedje.
- Vi har allerede et smedeværksted i Holeby, med Det Historisk Arbejdende Værksted, og vi skal ikke trække folk væk fra den, siger Knud Jensen.
-
Lige nu er de 300 kvadratmeter af mejeriets historiske ostelager fyldt med stole, men snart er tanken at forvandle dem til foreningslokaler. Knud Jensen glæder sig over at idéerne nyder opbakning fra fonde og puljer. Foto: Palle Nevad Frandsen -
Mejeriet i Errindlev er fredet, og samler altid folk i december, når der sælges oste, som dog ikke er produceret lokalt. Arkivfoto: Ingrid Riis
