Et bål på havnen i Bandholm stod med halvanden meter høje flammer, da brandvæsenet ankom til stedet lørdag nat klokken 0.46.
En 44-årig mand fra Nørreballe blev natten til lørdag derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, da hans ulovlige bål var ude af kontrol.
Det fortæller politiet i sin døgnrapport.
Brandvæsenet havde dog ingen problemer med hurtigt at slukke bålet, men den lokale mand blev opfarende, så han gav andre trafikanter i området fuckfingeren, samtidig med at han kaldte politifolkene for idioter.
Det ville politiet ikke acceptere, så den 44-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.