Annonce
Lolland

Usikkerhed om usundt kommunekontor

Rødby Kommunes tidligere administrationsbygning rummer stadig Lolland Kommunes teknik- og miljømyndighed. Efter de seneste rapporter om potentielt helbredsskadelige stoffer har der været gjort hovedrent to gange, og den daglige rengøring er øget. Foto: Flemming Keith Karlsen

Byrådet har vedtaget at flytte teknisk forvaltning til nybyggeri i Rødbyhavn.

RØDBY Selv om Lolland Kommunes byråd på et lukket møde har besluttet at flytte teknik- og miljømyndighedens omkring 70 medarbejdere ud af Rødby Kommunes tidligere administrationsbygning, er der ikke samtidig taget stilling til, hvad der skal ske med de store og centralt beliggende bygninger i Rødby.

De bliver fraflyttet med henvisning til et usundt indeklima, og der ligger en række rapporter til grund for vurderingen af, at man ikke kan blive i Rødby uden bekostelige renoveringsarbejder.

Regnestykket bag beslutningen er, at det vil koste 18-22 millioner kroner at renovere administrationsbygningen i Rødby, så man slipper af med de nuværende problemer med blandt andet PCB og dampe fra jordforurening under bygningen og får bragt den op til tidssvarende standard. I stedet har kommunen valgt at leje sig ind i kommende kontorfaciliteter på havnen i Rødbyhavn i 10 år for 1,7 millioner kroner i året.

Regnestykket er uden prisen på en eventuel nedrivning af bygningerne i Rødby.

- Og det er da heller ikke sikkert, at det er nødvendigt at rive den ned, siger Hans Ole Sørensen (V).

Han vil gerne have undersøgt muligheden for, der måske er private, der kan bruge administrationsbygningen, eventuelt til lagerformål eller andet uden stort personale.

- Men jeg finder det under alle omstændigheder vigtigt, at der bliver truffet en beslutning om, hvad der skal ske med bygningen i indeværende byrådsperiode, siger Hans Ole Sørensen, der som tidligere Rødby-borgmester selv har haft sin arbejdsplads her.

Han mener, der økonomisk er truffet en fornuftig beslutning, og glæder sig over, at de kommunale arbejdspladser i det mindste bliver på Sydlolland.

- Når det nu viser sig, at bygningen er uegnet til menneskebrug, skal den også fjernes fra jordens overflade, siger Gert Mortensen (S).

Også han har en fortid som Rødbyborgmester og haft sin arbejdsplads i den sundhedsfarlige bygning.

Han beklager, at det er et stykke Rødby-historie, der forsvinder, hvis bygningen rives ned.

- I forvejen står det gamle rådhus i byen jo og forfalder, siger Gert Mortensen.

Netop det påpeger også formanden for Bevaringsforeningen Sydlollands Kulturminder, Poul Rasmussen:

- I Maribo bruger kommunen mange penge på at sætte i stand - men her får tingene lov til at forfalde, mener Poul Rasmussen.

Han frygter, at kommunen bare forlader administrationsbygningen og bagefter bare lader også den forfalde.

Lolland Kommune har i forvejen en række bygninger stående, som er modne til nedrivning. Blandt dem er det gamle kommunekontor i Holeby. Den er nu nærmest ødelagt af en periode, hvor der stod vand i kælderen. Endnu er der dog ikke truffet formel beslutning om at rive den ned.

Lolland Kommune har senest haft firmaet dansk Miljøanalyse til at gennemgå administrationsbygningen i Rødby.

Den er bygget i to omgange, og i den ældste del fra 1970'erne er der brugt det potentielt farlige PCB til fugerne omkring vinduer og døre.

Stoffet er så flygtigt, at det siver ind i omkringliggende materialer og ud i luften. Undersøgelsen viser da også, at der er et forhøjet niveau af PCB.

- Uden det er helt oppe i det røde felt, siger sektorleder Lars Gram fra kommunens Service og Bygninger.

Tilbygningen fra 1980'erne er bygget uden kælder, og det betyder, at der her trænger nogle af de giftige dampe op, som stammer fra et tidligere garveri og gasværk på grunden.

I Holeby står stadig det gamle kommunekontor - skimmelramt efter oversvømmelse i kælderen. Foto: Jan Knudsen/arkiv
  • Rødby Kommunes tidligere administrationsbygning rummer stadig Lolland Kommunes teknik- og miljømyndighed. Efter de seneste rapporter om potentielt helbredsskadelige stoffer har der været gjort hovedrent to gange, og den daglige rengøring er øget. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • I Holeby står stadig det gamle kommunekontor - skimmelramt efter oversvømmelse i kælderen. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne