Annonce
Lolland

Vold mod hver femte i ældreplejen

Det er i sig selv ikke unormalt, at ansatte i ældreplejen oplever vold eller trusler om vold. Men tallet i Lolland Kommune skal stadig nedbringes, mener politikerne. Foto: Arkivfoto

Arbejdspladsvurdering viser, at hver femte ansat i ældreplejen i Lolland Kommune har været udsat for vold.

LOLLAND I oktober 2019 udfyldte størstedelen af de ansatte i Lolland Kommunes afdeling Ældre & Sundhed en såkaldt arbejdspladsvurdering, der skulle se på, hvorvidt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk, levede op til de krav, der er på området.

Overordnet set er langt de fleste i ældreplejen glade for deres job.

De 787 besvarelser, svarende til 84 procent af det samlede antal ansatte på området fraregnet ledere, udtrykte generelt en rimelig mængde glæde ved at gå på arbejde dag efter dag.

"Temaet om det gode og meningsfulde arbejdsliv er nyt i forhold til tidligere APVtrivsel-målinger. Udsagnet 'jeg har arbejdsglæde' besvares med 43 procent (altid), 45 procent (som regel), 10 procent (i nogen grad) og 2 procent svarer (sjældent), står der i den udarbejdede arbejdspladsvurdering, der er lavet på baggrund af svarene fra de ansatte.

Hver femte ansatte i ældreplejen i Lolland Kommune er blevet udsat for vold, viser en arbejdspladsvurdering. Foto: Arkivfoto

Meget vold

Der er dog også andre tal i arbejdspladsvurderingen, der får læseren til at rynke brynene.

Adspurgt, hvorvidt de ansatte i Ældre & Sundhed oplever fysisk vold, svarer 20 procent, altså hver femte, at de har været udsat for fysiske overgreb af en eller anden karakter.

I de fleste brancher ville man nok vurdere, at det var et endog meget højt tal, men det er umiddelbart ikke tilfældet blandt folk, der arbejder med ældrepleje.

Det er der en forklaring på, fortæller Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA, der til dagligt arbejder med at analysere og rådgive om arbejdsmiljø i ældreplejen.

- Det er desværre ikke noget voldsomt højt tal, at hver femte har været udsat for fysisk vold. Forstå mig ret, det er jo et rigtig højt tal, men det adskiller sig ikke markant fra, hvad man ser på landsplan, forklarer Charlotte Bredal.

Arbejdspladsvurderingen spænder over alle Lolland Kommunes medarbejdere i "Ældre og Sundhed". I alt har 787 besvaret spørgsmålene. Foto: Andreas Johansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere ældre

Det kan skyldes mange ting, at de ansatte udsættes for fysisk vold. Meget kan dog stamme fra særligt en gruppe ældre, der ikke selv er klar over, hvad deres handlinger er skyld i.

- Generelt set har vi set en stigning af demente beboere, som kan være meget udadreagerende, fordi vi ser en stigning af mængden af ældre generelt. Jeg kan i hvert fald ikke se en tendens til, at de tal falder på landsplan. Det kan jo godt være med til, at flere ansatte oplever fysisk vold, forklarer Charlotte Bredal.

I Lolland Kommunes ældre- og sundhedsudvalg, som blev præsenteret for rapporten baseret på arbejdspladsvurderingen ved et udvalgsmøde mandag eftermiddag, var den fysiske vold også noget, man satte en tyk streg under.

For selv om det desværre er relativt tæt på landsgennemsnittet, så er det for meget, at hver femte bliver udsat for fysisk vold på arbejdspladsen.

- Vi har bedt om redegørelsen for at få et indtryk af historien. I forhold til branchen som helhed er tallet ikke så højt, men vi er ved at udarbejde konkrete handlingsplaner for, hvad man kan gøre for at nedbringe det, forklarer Tom Larsen (V), formand for ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke godt nok

Nu skal der kigges på, hvilke værktøjer og teknikker man kan bruge for at sørge for, både personale og de ældre, der skal passes, trives i deres indbyrdes relation.

Der er mange ting, man kan gøre, som kan hjælpe arbejdsmiljøet i den rigtige retning, forklarer arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal:

- Det er ikke acceptabelt, når tallene er så høje, som de er mange steder, og man kan gøre noget for at forbedre arbejdsmiljøet, så færre bliver udsat for vold. Der er adskillige gode værktøjer, som vi kan se virker. Det nyeste er, at Sundheds- og Ældreministeriet er på trapperne med en vejledning på området. Vi kan helt konkret se, at de steder, hvor man arbejder med det, er man meget ofte i stand til at nedbringe tallene betragteligt, forklarer Charlotte Bredal.

For selv om tallet er gennemsnitligt, er det stadig for højt.

- Overfor pårørende og medarbejdere skal vi arbejde på at gøre det tal mindre, selv om det ikke er højere, end det er så mange andre steder i landet. Det skal gøres bedre, udtaler Tom Larsen.

  • Det er i sig selv ikke unormalt, at ansatte i ældreplejen oplever vold eller trusler om vold. Men tallet i Lolland Kommune skal stadig nedbringes, mener politikerne. Foto: Arkivfoto
  • Hver femte ansatte i ældreplejen i Lolland Kommune er blevet udsat for vold, viser en arbejdspladsvurdering. Foto: Arkivfoto
  • Arbejdspladsvurderingen spænder over alle Lolland Kommunes medarbejdere i "Ældre og Sundhed". I alt har 787 besvaret spørgsmålene. Foto: Andreas Johansen
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland