Annonce
Guldborgsund

Slikbutik stopper salg af gas

De såkaldte "Crackers", som bruges til at indtage lattergassen, skulle ifølge Karrar Hashim Mizals leverandør være lovlige. Indehaveren konstaterer selv det modsatte og har fjernet dem fra varesortimentet. Foto: Claus Hansen

Vil ikke gå på kompromis med kundernes sikkerhed og lovgivning

- Jeg har bedt leverandøren hente alle pakker igen, så de er allerede væk fra disken, fortæller Karrar Hashim Mizal, indehaver af Slikparadiset på Torvet.

Dermed er der fra indehaverens side sat et punktum i butikkens salg af lattergas og de ulovlige åbnere - "Crackers".

- Vores leverandør kom til mig for et par måneder siden og tilbød, at vi kunne sælge det. Jeg spurgte, om det var ulovligt, og det benægtede han. I stedet fortalte han, at der er mange andre, som sælger det, fortæller Karrar Hashim Mizal.

Efter at have læst om sagen i Folketidende og selv undersøgt sagen kan han dog godt se, at det forholder sig anderledes med hensyn til lovlighed.

- Jeg vil ikke sælge noget, der er skadeligt eller ulovligt, i butikken. Jeg har et godt forhold til mine kunder, og dem, som kommer i butikken, stoler på os. Så jeg har bedt om at få det fjernet og stoppet salget med det samme, fortæller han og understreger, at salget skal være stoppet tirsdag eftermiddag klokken 16.

Slikparadiset har stoppet alt salg af de tvivlsomme crackers og lattergas-ampullerne, fortæller indehaver Karrar Hashim Mizal. Foto: Claus Hansen

Så langt så godt for butiksindehaveren, som godt kan forstå lovbruddet. Men når det kommer til den kritik, Carina Nielsen gav på Facebook og i Folketidende, er han ikke enig.

- Carina Nielsen kom ind i butikken med ét formål, at skade vores ry. Det kunne jeg høre på hendes tonefald, siger Karrar Hashim Mizal om det besøg, der lagde grund for kritikken.

Efter hans oplevelse af situationen i butikken var det Carina Nielsen, som ikke ville lytte og "bare trak på skuldrene".

- Hun spurgte til vores salg af det, og da jeg svarede, at der var mange unge, som havde sjov med det, fortalte hun, at det var livsfarligt. Det kender jeg ikke til og sagde, det er fuldt ud lovligt, men det ville hun ikke lytte til, siger Karrar Hashim Mizal.

Normalt vil Slikparadisets indehaver gerne lytte til kunderne, og havde debatten været taget på et andet tidspunkt, var det måske endt uden denne kritik.

- Hun kom på et travlt tidspunkt lige i festugen. Var hun kommet tilbage på et mindre travlt tidspunkt, kunne vi have snakket om det, siger Karrar Hashim Mizal.

At kombinationen mellem cracker og lattergas ikke bare er farlig, men ulovlig, havde Karrar Hashim Mizal ikke fået at vide. Men han mener, at leverandøren skal være bedre til at fortælle. Ligesom at termen "Det er noget, unge bruger til at have det sjovt" skal droppes.

- Nu har jeg læst om det og ved, at det er farligt. Og derfor vil jeg ikke have det i min butik. Men det er ikke nødvendigvis ulovligt at sælge, holder indehaveren fast i.

Men ulovligt eller ej er salget stoppet nu. Og i fremtiden har Karrar Hashim Mizal et løfte.

- Jeg har i Slikparadiset ingen intentioner om at skade nogen. Jeg har selv to børn, og nu hvor jeg har læst om sagen, vil jeg oplyse mine børn, men i butikken vil jeg altid forholde mig til loven, siger han.

Dermed er Karrar Hashim Mizal og Slikparadiset klar, hvis politiet eller Sikkerhedsstyrelsen kommer på besøg for at tjekke forholdene. Og han respekterer, at de er nødt til det.

- Man skal kunne stole på sin butik, slutter Karrar Hashim Mizal.

­

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stopper salget

Folketidende har fået flere tip om salg af de ulovlige crackers på både Lolland og Falster. Har du selv et tip eller en erfaring med lattergassen, hører vi gerne fra dig på kja@ftgruppen.dk. Vi undersøger løbende tips. Læs blandt andet en personlig fortælling i fredagens avis.

Læs også artiklen "Sundhedsstyrelsen: Så farlig er lightergas" i torsdagens Folketidende.

  • De såkaldte "Crackers", som bruges til at indtage lattergassen, skulle ifølge Karrar Hashim Mizals leverandør være lovlige. Indehaveren konstaterer selv det modsatte og har fjernet dem fra varesortimentet. Foto: Claus Hansen
  • Slikparadiset har stoppet alt salg af de tvivlsomme crackers og lattergas-ampullerne, fortæller indehaver Karrar Hashim Mizal. Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo