Annonce
Guldborgsund

Hotel skal flytte ældre til Gedser

Jan Laue har store planer for det gamle hotel. Efter 21 års ejerskab med hoteldrift vil han nu lave et bofællesskab med lejligheder for ældre mennesker. Foto: Anders Knudsen

Hotel Gedser skal bygges om til bofællesskab med masser af muligheder for ældre mennesker.

GEDSER Efter nogle år på lavt blus har ejeren af Hotel Gedser, Jan Laue, fået en god idé. Han vil skabe liv på hotellet ved at lokke det grå guld indenfor.

- Jeg baksede allerede med en idé om at lade unge flytte ind i lejligheder for mange år siden, men kunne ikke få tilladelserne i hus. Det har jeg så fået nu, og jeg har store planer om at bygge ældreboliger, fortæller Jan Laue.

Han har ejet hotellet i 21 år. Igennem dem har han forsøgt mange forskellige muligheder. Swimmingpool, diskotek, bar og madhus. Nu er det altså tid til at lægge stilen helt om.

- Jeg hørte fra nogen i Ældre Sagen, at der virkelig mangler gode bofællesskaber for ældre. Steder med muligheder for at hygge sig, når man på et tidspunkt bliver alene, fortæller hotelejeren.

Faktisk mener Jan Laue, at markedet er så stort som 80.000 ældre, som gerne vil i et bofællesskab.

Set i det lys er 29 lejligheder ikke umuligt at få afsat.

- Der kommer til at være 29, måske 30 toværelses lejligheder. De kommer til at have køkken og eget bad alle sammen, forklarer hotelejeren.

Drømmen for bofællesskabet er for Jan Laue stor:

- Jeg håber, at der, når folk tager herfra, er venteliste, så der hele tiden kommer nye ind, så det kan køre rundt for, hvem der ellers tager over, når jeg er væk, siger han.

Det er ikke kun store lejligheder med egne faciliteter, som skal lokke de ældre til Gedser. Hotellets mange tillokkende seværdigheder skal også sælge lejlighederne.

- Jeg renoverer swimmingpoolen og saunaen, ligesom jeg sætter et træningscenter op i bygningen, fortæller hotelejeren.

Derudover kommer der til at være mange fællesarealer.

- Der kommer til at være et bibliotek eller computerrum. Et fællesrum med billard eller andre muligheder, og så renoverer jeg værkstedet, som også kan benyttes, fortæller Jan Laue.

Og så er der et stort fælleskøkken på vej.

- Hotellet har en rigtig gammel scene med et stort tilhørende lokale. Jeg vil bygge et fælleskøkken i forlængelse af det lokale. Det kommer til at være ret stort, forklarer hotelejeren.

Swimmingpoolen er blevet ryddet og skal shines op og bliver kun én af mange mulige aktiviteter for medlemmer af bofællesskabet. Foto: Anders Knudsen

Hurtigt udført

Selv om Jan Laue allerede arbejdede med ideen om et bofællesskab for mange år siden, blev det først til et ældrekollektiv for et par uger siden. Derefter har han arbejdet hurtigt.

- Jeg tror, jeg har arbejdet på at rydde op og gøre klar i fire uger. Nu indrykker jeg annoncer, og når interesserede ringer, er jeg klar til at vise frem og invitere til møder, fortæller Jan Laue.

På møderne vil Jan Laue fortælle om sine visioner for bofællesskabet, men vigtigere for ham er at invitere de måske kommende beboere til at give deres ideer.

- Jeg har en masse idéer, men jeg vil lade det være op til fællesskabet at bestemme, hvad der skal udføres. Vi har adgang til mange muligheder herude, så folk skal bare komme og være med, opfordrer han.

Lejlighederne kommer til at koste mellem 6.500 kroner og 7.000 kroner.

På møderne med potentielle indflyttere vil Jan Laue informere om, at der kan stå lejligheder klar med seks måneders varsel.

- Når jeg rykker, rykker jeg hurtigt. Ideen er her, pengene er her, grundlaget er her, så nu skal de mange ældre, som ligesom jeg gerne vil være aktive i alderdommen, bare komme, siger han.

Vil man vide mere, kan Jan Laue kontaktes.

  • Jan Laue har store planer for det gamle hotel. Efter 21 års ejerskab med hoteldrift vil han nu lave et bofællesskab med lejligheder for ældre mennesker. Foto: Anders Knudsen
  • Swimmingpoolen er blevet ryddet og skal shines op og bliver kun én af mange mulige aktiviteter for medlemmer af bofællesskabet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo