Sårene skal slikkes oven på 2018

- Danish Crown og noteringen hænger uløseligt sammen. Selskabet har haft alvorlige problemer med deres investeringer på det britiske marked, hvor de har tabt næsten en milliard de sidste par år, og det er endnu før konsekvenserne af Brexit helt er kendt. Det har givet en dårligere notering og små efterbetalinger, og det er ikke rimeligt, sagde regionsformand i Østlige Øer, Niels Aagaard Jørgensen i sin beretning på Årsmøde for Svineproducenter i Sorø.

Formanden lagde ikke skjul på sin utilfredshed:

- Et stort professionelt selskab som Danish Crown skal snarest få styr på denne situation, som ikke burde have fået lov at løbe så længe.

Niels Aagaard Jørgensen kom vidt omkring og kom ind på områder som slagtesvins og søers transportegnethed, besætningers anmærkninger, bæredygtighed og vildsvinehegn. Om transportegnethed påpegede han:

- Vi har set, at chauffører er blevet kritiske over for halebid og små sår, ja selv den mindste ting får chaufførerne til at afvise at fragte sådanne dyr, også når det drejer sig om dyr, der er godkendt af besætningsdyrlægen. Man kan ikke bebrejde den enkelte chauffør, der risikerer at miste sit job eller få bøder, hvis der slipper dårlige dyr med til slagteriet, sagde han og fortsatte:

- Besætninger der aldrig før har fået anmærkninger, får nu bøder og risikerer politianmeldelse, og det har ført til usikkerhed hos alle. Dyrevelfærd er vigtigt, men har det taget overhånd, spurgte formanden retorisk og fortsatte:

- Det er ressourcespild, at slagteegnede dyr i stort antal bliver destrueret, og det handler også om bæredygtighed. Jeg kunne ønske mig en bedre dialog mellem slagteri, dyrlæge og landmand. Ved anmærkninger første gang kunne landmanden blive kontaktet af dyrlægen og få en faglig drøftelse af retningslinjerne for at undgå gentagelser. Hjælper det ikke, kan sanktioner sættes ind. Jeg er sikker på, at det ville virke bedre, end straks at sætte ind med bål og brand.

Om bæredygtighed sagde han:

- Ordet bæredygtighed bliver brugt og misbrugt at politikere, meningsdannere og organisationer uden megen fornuft og proportionssans. Enkelte dårlige eksempler kommer til at fylde meget i debatten, uden det bliver sat i sammenhæng med det store billede. Vi svineproducenter kan være stolte af, hvad vi har opnået, udtalte formanden.

Han pegede på, at i dag produceres svinekød med mindre end det halve energiforbrug, der gik til at producere samme mængde kød for 30 år siden. Sådanne eksempler skal landmændene være bedre til at udbrede.

- Menneskets indflydelse på klima og miljø er uomtvistelig og kræver omtanke. Men debatten har tendens til at fokusere på, hvad andre skal ændre i bæredygtighedens navn og mindre på muligheder i egne rækker, sagde Niels Aagaard Jørgensen.

Endelig kommenterede formanden på afrikansk svinepest i Belgien:

- Den påbegyndte opsætning af vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse viser myndighedernes forståelse for den alvorlige situation, vi står i. Finansieringen af hegnet er nu også endelig faldet på plads, men i den diskussion bør alle huske at nævne, at vi i branchen er medfinansierende gennem svineafgiftsfonden. Ligeledes er finansieringen af sikkerhedsvasken ved grænsen faldet på plads med en model, som alle kan se sig selv i. Fordelingen på 60 procent på eksportgrisen, 20 procent på den danske smågris og 20 procent på det danske slagtesvin, bakker jeg op om, selvom jeg hellere havde set fuld brugerbetaling, fastslog Niels Aagaard Jørgensen.

Chefkonsulent i VKST, Marlene Sparre Ibsen, indledte sin beretning med at nævne, at 2019 er Grisens År, og at dyret i den kinesiske filosofi forbindes med overskud. I denne sammenhæng viste hun så resultater for 2018, som med de seneste regnskabstal viser, at dette år trods alt ikke var så slemt som først antaget, skønt det stadig ligger langt bagud i forhold til jubelåret 2017.

Produktionstallene hos søer, smågrise og slagtesvin lå i 2018 i det store og hele på et positivt niveau med mindre stigninger, i forhold til 2017, når vi taler om fravænnede grise pr. årsso samt tilvækst, kødprocent osv.

På ét felt skilte tallene for 2018 sig dog ud, nemlig omkring dødelighed, og her råbte hun vagt i gevær. Hos soholdet var den gennemsnitlige totale dødelighedsprocent steget til 23,3 i forhold til 20,3 i 2017, og hos slagtesvinene var gennemsnitstallet 3,4 procent i forhold til 2,9 procent i 2017.

- Det er muligt at gøre noget, men det er en kæmpe opgave, som skal løses i fællesskab, og det stiller store krav til personale og kontinuitet. Vi vil rigtig gerne i samarbejde med jer og jeres dyrlæger og være en sparringspartner til handlingsplaner og målsætninger for at få nedbragt dødeligheden hos pattegrisene. Jeg erkender, at det er en kompleks opgave at løse, men ikke desto mindre er det en udfordring, der skal løses, sagde Marlene Sparre Ibsen.

I relation til management pointerede hun, at den gode arbejdsplads er afgørende.

- Vi skal tiltrække medarbejdere, der allerede i dag befinder sig på en god arbejdsplads, men det kræver, at jeres arbejdsplads er endnu bedre. I skal være dygtige ledere og skabe gode rammer. Vi kan til gengæld tilbyde mentorordning og opstartsforløb hver gang I ansætter en ny medarbejder, samt ledelseskurser og ledelsesnetværk på tværs af faggrene, og endelig MUS-samtaler og konflikthåndtering.

Om ønskerne til 2019 sagde Marlene Sparre Ibsen:

- Vi skal have færre tvungne dyrlægebesøg, og det vil åbne op for flere fælles besøg med dyrlægerne, så vi kan få al vores viden i spil. Accepter ikke dårlige produktionsresultater, men find problemet og tag handling. Brug vores rådgivningspakker, eller få skræddersyet jeres egen pakke. Brug vores benchmark hvert kvartal, så I hele tiden ved, hvor I er foran og bagefter jeres kolleger. Brug EB-tjek mindst en gang årligt, for det er det eneste værktøj, der viser jeres reelle bundlinje og jeres omkostninger, opfordrede hun.