Tucson er en stor amerikanerflyder til lille pris

Der er nok mange, som vil bliver overrasket over at vide, at den store Hyundai Tucson kun koster under 280.000 kr., hvis du køber den i billigste udgave.

Bilen har 136 hk. og er en dejlig, stor bil, som er meget amerikansk. Bilen er både fin og gedigent udstyret, selv om vi ikke er i den topudstyrede model, og derfor har den ikke det panoramaglastag, som ellers ville pynte gevaldigt.

Alligevel har den lædersæder, dobbelt klimaanlæg, læderrat, og så har den ret fine overflader over det meste af bilen. Ellers er det fuldstændig Hyundai, som vi ellers kender det på godt og ondt. Der er samme knapper overalt, men det holder omkostninger nede, hvilket du som forbruger er glad for. For det fungerer.

Bilen her er til alle, som gerne vil have en stor SUV, og som jagter en bil på størrelse med de store for eksempel X1, Q3 og Volvo V40, men hvor pengepungen ikke er til det.

Man får en bil med masser af plads på bagsædet, og den har et moderne udseende uden at imponere, og så er den også noget amerikansk at se på med den store kromgrill foran.

Den er i det hele taget meget amerikansk og flyderagtig. Den er heller ikke så europæisk i sine køreegenskaber.

Ophænget er til den bløde side a la over there, og det hjælper ikke meget at man sætter den i Sport, for der sker faktisk ikke så meget ved det. Det har nok også noget at gøre med de 136 hk., som ikke er alverden i så stor en bil. Der er dog også mulighed for at sætte den til til noget, som minder om firehjulstræk, og det vil være en tryghed for mange, som har brug for en høj til, der kan køre gennem lettere kuperet terræn.

Trods de relativt få hk er bilen ikke decideret langsom. Heldigvis. Men bilen ér stor. Og derfor har den også tendens til at overstyre i sving. Bilens fysik kan ikke følge med, men det er helt forventeligt.

Kræfterne rækker nogenlunde, når man lige har vænnet sig til, at der ikke er flere, og det gør man overraskende hurtigt. Hvis amerikanerne hørte, at man kunne få denne med så få kræfter, ville de få et hysterisk grineanfald. Herhjemme går det dog an.

Fine løsninger

Igen i bedste amerikanske stil har vi automatgear i bilen, og der kan ikke skiftes med paneler bag rattet, hvilket vi faktisk savnede et par gange. Det kan også skiftes manuelt ved gearstangen, men det begav vi os ikke ud i.

Den gør det eller fint. Der er også flere fine løsninger, og der er helt klart tænkt over tingene i bilen. Bagagerummet i bilen er 513 l. og det er væsentligt mere end an de tætteste konkurrenter Nissan Qashqai.

Anlægget er også gennemtænkt. Det er ikke den skarpeste skærm på markedet, men der er de betjeningsknapper, der skal være. Lyden er også ganske balanceret, selv om det ikke er den dyreste lydpakke, man kan få.

Det er også godt, at der er bakkamera, men det burde efterhånden ikke koste meget ekstra at investere i et kamera end et, som snildt kunne være taget fra overskudslageret fra en smartphone fra 2003. Det er simpelthen for grynet, og det klæder ikke bilen. Dog har en Qashqai det præcis samme problem - det er (en) synd i begge biler.

I det hele taget er Tucson et fint bekendtskab. Jeg får dog ikke meget køreglæde ud af styretøjet. Det er ikke så responsivt, som man kunne drømme om, men den gør det, den skal, selvom det burde strammes lidt op. Det er er dog ikke noget, den falder på. For det er ikke køreglæden, der er førsteprioritet med Tucson. Det handler om komfort, komfort komfort.

Det her er en bil, hvor man får meget for pengene, man får plads og luksusudstyr og fornemmelsen af, at man sidder i en stor bil til relativt små penge. Og dermed gør Tucson præcis det, den skal.